16-årig barnestjerne er død

Skuespillerinden Mya-Lecia Naylor blev kun 16 år

Mya-Lecia Naylor blev kun 16 år. Foto: Privatfoto
Mya-Lecia Naylor blev kun 16 år. Foto: Privatfoto

Den britiske skuespillerinde Mya-Lecia Naylor er død.

Hun blev kun 16 år gammel.

Det bekræfter CBBC på Instagram.

'Vi er så kede af, at vi må fortælle jer, at Mya-Lecia, som I kender fra 'Millie Inbetween' og 'Almost Never', er afgået ved døden. Mya-Lecia var en meget elsket del af BBC-familien, og hun var en meget talentfuld skuespillerinde, sanger og danser. Vi vil savne hende enormt, og vi håber, at I vil sende alt jeres kærlighed til hendes familie og venner', lyder det i en officiel erklæring på Instagram.

'Vores tanker er med Mya-Lecias familie, venner og alle, der elskede hende, i denne triste tid. RIP Mya-Lecia', skriver kanalen endvidere på Instagram.

I opslaget oplyses det ikke, hvad den unge skuespillerinde døde af.

Se også: Kendt skuespiller død

Også A&J Management, som Naylor var tilknyttet, bekræfter de triste nyheder på Twitter.

‘Det er med den største sorg, at vi må meddele de triste nyheder om, at Mya-Lecia Naylor døde søndag 7. april. Mya-Lecia var meget talentfuld og en stor del af A&J. Vi vil savne hende meget. Vores tanker er med hendes familie og venner i denne svære tid’.

Mya-Lecia Naylor var en kendt barneskuespiller i England og er bedst kendt for sine roller i 'Cloud Atlas', 'Cartoonito Tales' og 'Code Red'.

Fra 2014 til 2018 medvirkede Naylor desuden i tv-serien 'Millie Inbetween' i rollen som Fran, mens hun ligeledes har medvirket i CBBCs komedie-drama 'Almost Never'.

Derudover arbejdede hun også som model og danser.

Skærm

Mest læste i flash!