17-årig 'tog' verdensstjerne med til skolefest: Så fik hun en kæmpe overraskelse

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tro, lyder det fra 17-årige Allison

Foto: AP.
Foto: AP.

High school-eleven Allison Closs fra Pennsylvania skulle i maj til skolens afslutningsfest.

Her ankommer eleverne ofte i par, hvor de er iklædt deres fineste kjoler og jakkesæt. Men det lykkedes ikke Allison Closs at finde en dreng, der havde kunne følges med hende til festen.

Hun tog derfor sagen i egen hånd og valgte selv en partner. Og hvis man helt selv kan vælge sinn partner, hvorfor så ikke vælge sit idol?

Det var i hvert fald, hvad Allison Closs gjorde, eftersom hun købte en papfigur af verdensstjernen Danny DeVito, som hun trak rundt hele aftenen.

Foto: AP.
Foto: AP.
 

Det skrev flere medier, heriblandt Associated Press.

Men nu viser det sig, at hun ikke er den eneste, der formår at anskaffe sig en papfigur.

Skuespilleren Rob McElhenney, der spiller sammen med Danny DeVito i serien 'It's Always Sunny in Philadelphia, har nemlig lagt et billede på Instagram, hvor det denne gang er stjernen, der står med en papfigur af Allison Closs.

'Hej Allison - jeg hørte, at du tog papfiguren Danny med til afslutningsfest. Sikke et tilfælde. Han tog papfigur Allison med på Paddy's (som er en pub i tv-serien, red.), skrev Rob McElhenney på Instragram.

(tryk på pilen til højre for at se billedet, red.)

Da Allison Closs opdagede billedet, skyndte hun sig at dele det på Twitter med ordene:

'Jeg er i chok'.

- Jeg troede ikke på det. Jeg vågnede fra en lur, og der var en masse notifikationer fra Instagram. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tro, fortæller hun til Inside Edition.

Hun håber nu, at hun en dag får mulighed for at møde skuespillerne fra serien.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere