21-årig rapper død

Lexii Alijai er blevet bekræftet død af familiemedlem på de sociale medier

Hun blev af kollegerne betegnet som en kommende kæmpe
stjerne. Foto: Presley Ann/FilmMagic
Hun blev af kollegerne betegnet som en kommende kæmpe stjerne. Foto: Presley Ann/FilmMagic

Flere stjerner begræder lige nu 21-årige Lexii Alijais dødsfald.

Den unge stjerne, der blev født Alexis Alijai Lynch, fra Minnesota var en ung rapper på vej frem i verden.

Kvinden døde onsdag. Det skriver flere medier, heriblandt Page Six og People. Dødsfaldet er også blevet bekræftet af familien på de sociale medier.

'Du er en ægte legende. Hvis du kender hende eller hendes musik, ville du få gåsehud. Du vil aldrig blive glemt. Jeg mangler ord. Min smukke kusine. Så meget talent og en unik sjæl. Det er alt for tidligt,' skriver en kusine til den unge rapper.

Alijai har udgivet to albums i sin karriere. Et i 2015 og et i 2017. Hun blev verdenskendt, da hun samarbejde med Drake og Nas.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Lil Lexii (@lexiialijaii) den

Også kunstneren Kehlani, der har været nomineret til en Grammy, delte på de sociale medier, at hun var i chok over dødsfaldet.

De to har tidligere samarbejdet på sangen 'Jealous'.

Der er endnu ikke meldt ud, hvordan den unge kvinde døde.

42 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere