26-årig sangerinde død i motorcykel-ulykke

Haley Smith imponerede dommerne med sin version af 'Tell Me Something Good' i American Idol i 2012

Haley Smith døde 26 år gammel i en motorcykel-ulykke i USA. (Foto: PR Foto/American Idol)
Haley Smith døde 26 år gammel i en motorcykel-ulykke i USA. (Foto: PR Foto/American Idol)

Den 26-årige sangerinde Haley Smith døde i weekenden i en voldsom motorcykel-ulykke i den amerikanske stat Maine i USA. Haley Smith blev landskendt, da hun som deltager i den 11. sæson af tv-programmet 'American Idol' imponerede dommerne med sin udgave af sangen 'Tell Me Something Good' i 2012.

Det skriver flere medier heriblandt People  og Fox News og Variety

Haley Smith var kun 18 år gammel, da hun blev landskendt i USA som deltager i American Idol. (Foto: PR Foto/American Idol)
Haley Smith var kun 18 år gammel, da hun blev landskendt i USA som deltager i American Idol. (Foto: PR Foto/American Idol)
 

Ulykken skete lørdag morgen i nærheden af byen Millinocket. Der var ingen andre personer involveret i ulykken. Ifølge flere amerikanske medier forsøgte Haley at lave et skarpt sving, da hun kørte galt på son motorcykel.

Hendes far, Mike Smith, har til medierne udtalt, at Haley var ganske erfaren med henblik på at køre på motorcykel. Han har antydet, at Haley måske har forsøgt at undgå at køre ind i et rådyr. Haley Smith blev erklæret død på stedet.

I forbindelse med American Idols 11. sæson i 2012 nåede Haley helt frem til den såkaldte 'Hollywood-runde', før hun blev sendt ud af programmet.

Ved hendes første optræden i 'American Idol' talte Haley om sin kærlighed til naturen.

'Det er her, jeg finder den største fred'.

Hun berettede også om sine mange jobs heriblandt rengørings-assistent og bartender. Og som en pudsig detalje forklarede Haley også, at hun var vegetar samtidigt med, at hun arbejdede i kød-industrien.

Aerosmith-forsangeren Steven Tyler, der i år 2012 var en del af dommerpanelet i 'American Idol' var helt vild med Haley Smiths udgave af sangen 'I love your voice so much'.

Han sagde dengang følgende om Haley:

'Du passer helt ind til min æra. Jeg er stolt over, at jeg har fået lov til at høre din stemme'.

1 af 2 Haley Smith var kun 18 år gammel, da hun blev landskendt i USA som deltager i American Idol. (Foto: PR Foto/American Idol)
2 af 2 Haley Smith døde 26 år gammel i en motorcykel-ulykke i USA. (Foto: PR Foto/American Idol)
17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere