45-årig tv-kendis mor for første gang

Chloë Sevigny fra tv-serien 'American Horror Story' har født

Chloë Sevigny har endnu ikke afsløret kønnet. Foto: Ritzau Scanpix
Chloë Sevigny har endnu ikke afsløret kønnet. Foto: Ritzau Scanpix

I en alder af 45 år kan skuespilleren Chloë Sevigny kalde sig mor for første gang.

Det skete lørdag, hvor hun og kæresten Sinisa Mackovic kunne se den lille ny for første gang. Hvilket køn, der er tale om, oplyses ikke, men repræsentanter for skuespilleren bekræfter fødslen over for People.

- Chloë fødte sit barn lørdag, alle er glade og ved godt helbred, lyder det fra hendes talsperson til mediet.

Chloë Sevigny er særligt kendt for sin rolle i den populære amerikanske serie 'American Horror Story', og hun fortalte i april, at parret stadig var i tvivl om navnet.

- Vores barn er sat til at komme til verden om otte dage, og vi har endnu ikke styr på navnet, sagde hun i en spørgerunde hos Homme Girls.

Her jokede hun også med, at den største morskab, hun kunne forestille sig i disse tider, ville være at puffe babyen ud.

Selvom hun ikke har været videre meddelsom over for den brede offentlighed, når snakken er faldet på graviditeten, så fortalte hun tilbage i 2018, at hun håbede at få en datter på et tidspunkt, så hun kunne give sin aflagte garderobe videre til næste generation. I blandt er den gallakjole hun bar i gymnasiet. En kjole hun selv har arvet fra sin mor.

- Jeg har tøj, jeg bar igen og igen i gymnasiet. Min samling er enorm, komplet og faktisk lidt pinlig, sagde hun i 2018.

34 kommentarer
Vis kommentarer