47-årige Ricky Martin og hans mand er blevet forældre

Ricky Martin og hans 13 år yngre mand er blevet fædre til en lille pige

Ricky Martin og Jwan Yosef, her netop ankommet Primetime Emmy Awards i september 2018, er blevet forældre til en pige. Foto: AP
Ricky Martin og Jwan Yosef, her netop ankommet Primetime Emmy Awards i september 2018, er blevet forældre til en pige. Foto: AP

Den 47-årige puertoricanske sangstjerne Ricky Martin er netop blevet far til en lille pige.

Det annoncerer han selv med et billede på Instagram, hvor det nyfødte barns små fingre holder fast om hvad der kan formodes at være sangstjernens tommelfingre.

'Vi er ubeskriveligt glade for at kunne annoncere, at vi er blevet forældre til en smuk og sund lille pige, Lucia Martin-Yosef', skriver 'She Bangs'-sangeren til billedet.

Se også: Ricky Martin afslører: Jeg er blevet gift

Datteren deler han med sin mand, den 34-årige maler og artist Jwan Yosef, som han blev gift med i 2017.

'Det har været en særlig tid for os, og vi kan slet ikke vente med at se, hvor denne stjerne-baby tager os med hen', lyder det videre i Ricky Martins opslag på det sociale medie. Her skriver han også, at begge pigens to ældre brødre, Valentino og Matteo, foruden de to nybagte fædre allerede er helt forelskede i det nye familiemedlem.

109 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere