48-årig skuespiller skudt og dræbt

Skuespilleren og bokseren Bradley Welsh blev onsdag skudt på åben gade i Edinburgh

Bradley Welsh blev kun 48 år. Foto: Shutterstock
Bradley Welsh blev kun 48 år. Foto: Shutterstock

Skuespilleren Bradley Welsh døde onsdag, efter han på åben gade blev skudt ned i den skotske by Edinburgh. Han blev bare 48 år.

Welsh medvirkede i filmen 'T2 Trainspotting' som Mr Doyle. Her spillede han blandt andre overfor stjerner som Ewan McGregor, Robert Carlyle, Ewen Bremner og Jonny Lee Miller.

Ifølge den britiske avis The Guardian blev Bradley Welsh skudt nær sit hjem i West End onsdag aften. Politiet oplyser til avisen, at en mand blev fundet hårdt såret på gerningsstedet på Chester Street, og at ofret døde på stedet.

Her arbejder politiet på gerningsstedet. Foto: Shutterstock
Her arbejder politiet på gerningsstedet. Foto: Shutterstock

I en udtalelse sent onsdag aften meddelte det skotske politi, at dødsfaldet blevet behandlet som mistænkeligt, og at afhøringer vil fortsætte.

- Politiet vil have høj synlighed og tale med folk i området for skabe tryghed og indsamle oplysninger, der kan bidrage til opklaringen.

Ud over at spille med i 'T2 Trainspotting' var Bradley Welsh en succesfuld bokser. Han stillede op som letvægter og er blev britisk mester i amatørboksning.

Welsh gjorde et stort arbejde som frivillig i Edinburgh i forskellige projekter, der gennem boksning og idræt skulle holde unge fra krminalitet.

På Twitter mindes den afdøde skuespiller.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere