53-årig milliardær har født tvillinger

Ejeren af den franske fodboldklub Olympique de Marseille, Margarita Louis-Dreyfus, har født tvillingepiger i en alder af 53

Margarita Louis-Dreyfus, 53, er har født tvillingepiger (Arkivfoto: AP).
Margarita Louis-Dreyfus, 53, er har født tvillingepiger (Arkivfoto: AP).

Den schweiziske milliardær Margarita Louis-Dreyfus, der er en af verdens rigeste kvinder, er i en alder af 53 blevet mor til tvillingepiger.

Det skriver Fortune.com.

Margarita Louis-Dreyfus er formand for den franske virksomhed Louis Dreyfus Commodities, og samtidig ejer hun det franske fodboldhold Olympique de Marseille.

- Mor og børn har det godt, skriver Louis Dreyfus Commodities ifølge Fortune i en pressemeddelelse.

Margarita Louis-Dreyfus er ifølge Forbes den 171. rigeste person i verden. Faderen til tvillingerne er angiveligt den schweiziske bankmand Philipp Hildebrand, 52.

Se også: 53-årig milliardær er gravid med tvillinger

Andet sæt tvillinger
Af en tidligere pressemeddelelse, som kom ud, da graviditeten blev annonceret, fremgår det, at den 53-årige milliardær efter fødslen tager en pause fra jobbet i nogle uger.

Derefter vender hun i slutningen af april tilbage til jobbet.

Den 53-årige russisk-fødte schweizer overtog Louis Dreyfus Commodities, da hendes daværende mand, Robert Louis-Dreyfus, døde af leukæmi i 2009, skriver Forbes.

Sammen med ham har Margarita tre sønner, Eric på 23 år og tvillingerne Kyril og Maurice på 18 år, skriver DailyMail

Det er altså andet sæt tvillinger, hun nu er blevet mor til.

8 kommentarer
Vis kommentarer