57-årige Hugh Grant far - igen

Den engelske skuespiller er netop blevet far til sit femte barn på bare seks år

Den engelske charmør er blevet far igen-igen. Foto: AP
Den engelske charmør er blevet far igen-igen. Foto: AP

Den 57-årige engelske skuespiller Hugh Grant er netop blevet far til sit femte barn.

Det er hans tredje barn med den 22 år yngre svenske tv-producer Anna Eberstein, som han allerede har sønnen John på fem og en datter, hvis navn er ukendt, på to.

Hugh Grant sammen med kæresten, Anna Eberstein, til Golden Globe i januar 2018. Foto: AP
Hugh Grant sammen med kæresten, Anna Eberstein, til Golden Globe i januar 2018. Foto: AP
 

Tv-baronessen har været i nærkontakt med 55-årige Hugh Grant.  (Foto: Jonas Olufsson) TV - 2. mar. 2016 - kl. 16:57 Caroline Fleming: Hugh Grant faldt for mig

Det fortæller hans ekskone, modellen Liz Hurley, til amerikanske medier ifølge The Sun.

- Han fik endnu en i sidste uge. Han har fem. Han var over 50, da han fik dem alle sammen, lød det fra den åbenmundede eks, der dog også kaldte ham for en 'fortryllende far'.

- At få børn har virkelig forandret ham fra at være en ulykkelig person til at være en kun lidt ulykkelig person, lyder det med glimt i øjet fra den smukke model.

- Det har forbedret ham, slår hun da også fast.

Liz Hurley er stadig nære venner med eksen Hugh Grant. Her ses de i 1999. Foto: AP
Liz Hurley er stadig nære venner med eksen Hugh Grant. Her ses de i 1999. Foto: AP
 

Se også: Hugh Grant: Jeg forstår utroskab

Foruden de tre børn med Eberstein er Hugh Grant også far til Tabitha på seks og Felix på fem med ekskæresten Tinglan Hong.

Grant og Hurley dannede par i 13 år, men er gode venner i dag. De gik fra hinanden i 2000.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere