61-årig skuespiller frier til 21-årig stripper-kæreste

Hun sagde heldigvis ja

Sæbeoperaskuespilleren Chris Quinten valgte at gøre sin 21-årige kærestes fødselsdag endnu mere speciel.

Midt under festen gik den 61-årige skuespiller, bedst kendt for sin rolle som Brian Tilsley i tv-serien 'Coronation Street' fra 1980'erne, ned på knæ og friede til sin 21-årige kæreste, Robyn Delabarre, der arbejder som stripper på den klub i London, hvor hendes fødselsdag også blev afholdt.

De to har kendt hinanden i syv måneder og mødtes i stripklubben, hvor de begge arbejder. Robyn som danser, og Chris som manager.

Til alle gæsterne og kærestens store glæde valgte skuespilleren at stille spørgsmålet under festen.

- Robyn, vil du gifte dig med mig? spurgte han.

Efter fødselsdagen tog parret til Grækenland, hvor de nød en ferie sammen. Privatfoto
Efter fødselsdagen tog parret til Grækenland, hvor de nød en ferie sammen. Privatfoto
 

Hele seancen er blevet delt på det sociale medie Snapchat i en video, hvor man ser den unge kvinde blive friet til omringet af sin familie og venner.

Robyn Delabarre bekræfter også selv forlovelsen på sin Facebook-profil.

'Jeg havde den bedste aften. Jeg føler mig så heldig, at jeg har så dejlige mennesker omkring mig. Jeg er så taknemmelig for mine gaver og alle de fine kort. Jeg havde heller ikke regnet med, at jeg ville blive forlovet. Sikke en aften', skriver hun.

Chris Quinten har tidligere været gift med den amerikanske talkshow-vært Leeza Gibbons.

De to var sammen fra 1989 til 1991.

Quinten var bedst kendt for sin rolle som Brian Tilsley, mand til Gail Tilsley. Foto: Shutterstock
Quinten var bedst kendt for sin rolle som Brian Tilsley, mand til Gail Tilsley. Foto: Shutterstock
 

100 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere