63-årig succes-instruktør død

Instruktøren bag succesfilmen 'Still Alice' er død af ALS. Richard Glatzer blev 63 år

Richard Glatzer blev 63 år. (Foto: AP)
Richard Glatzer blev 63 år. (Foto: AP)

Han nåede at opleve folkets flotte modtagelse af sin seneste film 'Still Alice', og så med fra hospitalssengen da Julianne Moore i februar modtog en Oscar for sin hovedrollepræstation i filmen.

Julianne Moore ses her i rollen som Alice i filmen 'Jeg er stadig Alice'.(Foto: AP) Filmnyheder - 23. feb. 2015 - kl. 06:04 Julianne Moore vinder endelig en Oscar

Men nu har instruktøren Richard Glatzer åndet ud og fået fred for nervesygdommen ALS, der har overskygget en stor del af hans liv siden 2011.

Det skriver The Huffington Post.

Sammen med ægtemanden Wash Westmoreland begyndte de filmprojektet 'Still Alice' i et tidligt stadie af Glatzers sygdom.

Men sygdommen udviklede sig hurtigt, og allerede under de 23 dages indspilning måtte han kommunikere ved hjælp af et tekst-til-tale-program på sin iPad.

Da filmen i 2014 blev præsenteret for pressen, kunne Glatzer kun kommunikere ved at trykke på iPad-programmet med sin storetå.

To dage før Oscar-showet blev Richard Glatzer indlagt på grund af vejrtrækningsproblemer, og Wash Westmoreland har været ved hans side under hele forløbet.

- Jeg er knust. Rich var min sjæleven, min samarbejdspartner, min bedste ven og mit liv, siger Westmoreland i en udtalelse. Han glæder sig dog over, at Glatzer nåede at opleve folks modtagelse af 'Still Alice'.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere