63-årige Steven Seagal deler stadig håndmadder ud

Den aldrende action-veteran ydmygede modstanderne under russisk kampsportsturnering

Ifølge dåbsattesten nærmer han sig pensionsalderen, men det stopper ikke skuespiller, ordenshåndhæver og kampsportsekspert Steven Seagal fra at dukke op til en kampsportsturnering og ydmyge modstanderne.

Det viste han for nylig, da han deltog ved et Sambo-stævne i den sydvestrussiske by Saratov.

Seagal deltog ikke selv i turneringen, men var inviteret til at undervise på et seminar, hvor han ydmygede to Sambo-udøvere på én gang uden at få sved på panden.

Steven Seagal dyrker ikke selv den russiske kampsport Sambo, men har til gengæld et syvende-grads sort bælte i den japanske kampsport Aikido, som han underviste i før Hollywood-karrieren tog fart.

Desuden er det ikke nogen hemmelighed at Seagal har et tæt forhold til Vladimir Putin, som han overfor russiske medier har kaldt 'en af de største nulevende verdensledere'.

129 kommentarer
Vis kommentarer