67-årig Bond-legende viser kroppen frem

Pierce Brosnan, der nærmer sig de 70 år, ser ud til at være i god form

67-årige Pierce Brosnan. I artiklen kan du se ham i bar mave. Arkivfoto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix
67-årige Pierce Brosnan. I artiklen kan du se ham i bar mave. Arkivfoto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kan godt være, at Pierce Brosnan helt tilbage i 2002 drak sin sidste martini i rollen som James Bond og stillede den berømte Aston Martin i garagen.

Men friske billeder peger på, at den i dag 67-årige Pierce Brosnan stadig har det, der skal til for at spille agent 007. Han ser i hvert fald ud til at være i usædvanlig god form for en 67-årig. Her ser man en afslappet Pierce Brosnan iført  badebukser gå i vandet på vej ud for at snorkle ud for kysten på Hawaii.

Det skriver flere medier - heriblandt Metro.

Den 67-årige Pierce Brosnan ser ud, som om han stadig er i topform. Foto: Aohan/MEGA
Den 67-årige Pierce Brosnan ser ud, som om han stadig er i topform. Foto: Aohan/MEGA
 

Billederne er taget for fem dage siden på Hawaii, hvor Pierce Brosnan har befundet sig under det meste af coronapandemien sammen med sin kone, Keely Shaye Smith, og parrets to sønner, 23-årige Dylan og 19-årige Paris. Og på vaskeægte James Bond-vis viser Pierce Brosnan samtidig, at han stadig elsker kvinder.

Fotografen har nemlig også fanget et billede, hvor Pierce Brosnan på romantisk vis kysser sin kone gennem 19 år, Keely Shay Smith. I sandet bøjer den aldrende skuespiller sin krop atletisk for at kysse sin kone.

Pierce Brosnan bøjer sig her atletisk i sandet for at kysse sin kone gennem 19 år, Keely Shay Smith. Foto: Aohan/MEGA.
Pierce Brosnan bøjer sig her atletisk i sandet for at kysse sin kone gennem 19 år, Keely Shay Smith. Foto: Aohan/MEGA.
 

10. april fejrede Pierce Brosnan på Instagram, at han havde været sammen med Keely i 26 år. Brosnan skrev følgende til et tidligere billede af parret:

'Min elskede engel Keely. Tak for, at du har bragt så meget kærlighed og skønhed ind i mit liv. Og tak for, at du har gjort de sidste 26 år til den største glæde i mit liv. Glædelig jubilæum til min brunøjede pige.'

Pierce Brosnan og Keely mødte hinanden i 1994. Det var kun et enkelt år, før Pierce Brosnan debuterede som James Bond i 'Golden Eye'. Det blev til yderligere tre film i rollen som James Bond. Keely og Brosnan giftede sig dog først i 2001.

1 af 3 Den 67-årige Pierce Brosnan ser ud, som om han stadig er i topform. Foto: Aohan/MEGA
2 af 3 Pierce Brosnan bøjer sig her atletisk i sandet for at kysse sin kone gennem 19 år, Keely Shay Smith. Foto: Aohan/MEGA
3 af 3 67-årige Pierce Brosnan. I artiklen kan du se ham i bar mave. Arkivfoto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix
92 kommentarer
Vis kommentarer