A$AP Rocky giver op

Hverken anklagemyndigheden eller A$AP Rocky ønsker at anke den voldsdom, som rapperen fik i august.

ASAP Rocky har bedt fans om at bede for ham inden dom i voldssag. Nu giver han selv op. Video: AP

Den amerikanske rapper A$AP Rocky, der i august blev dømt for vold i Stockholm, meddeler via sin advokat, Slobodan Jovicic, at han ikke anker dommen, som lød på en betinget fængselsstraf.

Det skriver TT.

- Som forsvarer havde jeg meget gerne ville have haft det her efterprøvet, eftersom jeg virkelig anser, at der findes grundlag for vores forsvar med nødværge, siger Slobodan Jovicic til TT.

- Men jeg kan ikke lade de interesser gå før min klients manglende kræfter, siger han.

A$AP Rock har taget en endegyldig beslutning. Foto: Gregers Tycho
A$AP Rock har taget en endegyldig beslutning. Foto: Gregers Tycho
 

Tidligere har anklager Daniel Suneson afvist at anke afgørelsen.

- Jeg har accepteret byrettens vurdering af beviserne. Det vil sige, at det ikke er bevist, at hele eller knuste flasker blev brugt ved overfaldet.

- Jeg mener, at handlingen burde straffes noget hårdere end de to måneder, som byretten er kommet frem til. Men efter en samlet vurdering har jeg valgt ikke at anke dommen, udtalte Daniel Suneson i sidste uge.

Se også: Rap-stjerne går fuldstændig amok mod Sverige

Også advokat Carla Pantzar, som repræsenterer en af de to andre tiltalte i sagen, oplyser til TT, at hendes klient heller ikke vil anke.

A$AP Rocky, hvis borgerlige navn er Rakim Mayers, fik i sagen en betinget fængselsstraf for overfaldet mod en 19-årig mand i Stockholm 30. juni.

To af A$AP Rockys ansatte blev ligeledes kendt skyldige.

Men det var rettens vurdering, at overfaldet ikke var så alvorligt, at en egentlig fængselsstraf var nødvendig.

Desuden fandt retten det ikke bevist, 'at de (tiltalte, red.) skal have ramt offeret med en flaske eller på anden måde slået ham med hele eller ødelagte flasker'.

Se også: Bedstemor anholdt for at skolde to-årig piges fod med kogende vand

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere