A$AP Rocky tilbyder Sverige usædvanlig gave

Den amerikanske rapper blev dømt for vold i Sverige - nu tilbyder han en gave til det fængsel, hvor han sad varetægtsfængslet i en måned

A$AP Rocky blev anholdt efter et slagsmål i Stockholm. Få genopfrisket sagen her. Video: Aftonbladet

I augusts måned blev den 31-årige amerikanske rapper A$AP Rocky sammen med to af sine livvagter idømt en betinget dom samt et erstatningskrav, efter at de ifølge dommen havde optrådt voldeligt overfor en 19-årig mand på Kungsgatan i det centrale Stockholm. Rapperen slap dermed for et fortsat fængselsophold i Sverige, hvor han havde siddet varetægtsfængslet i Kronobergs-fængslet i cirka en måned.

Her ses et overvågningsbillede af det slagsmål, der opstod mellem Rocky A$AP samt hans to livvagter og den 19-årige mand. Politifoto
Her ses et overvågningsbillede af det slagsmål, der opstod mellem Rocky A$AP samt hans to livvagter og den 19-årige mand. Politifoto

Da A$AP Rocky for nylig gæstede Summit LA19, et kulturelt event, hvor kendte personer interviewes foran et live-publikum, valgte den 31-årige rap-stjerne at afsløre diverse detaljer fra sit ufrivillige ophold i Kronobergs-fængslet. A$AP Rocky forklarede blandt andet, at han var blevet gode venner med flere af de indsatte i forbindelse med sin varetægtsfængsling.

Det skriver flere medier heriblandt det amerikanske medie Forbes samt den svenske avis Aftonbladet.

A$AP Rocky fortalte også under Summit LA19, at han ønskede at takke de svenske fans for deres store støtte i den svære tid:

- Mens jeg gennemgik den her svære situation, brugte jeg tiden på at se fjernsyn, og jeg bemærkede, hvor stor kærlighed og støtte jeg fik af de svenske fans, fortæller han ifølge Forbes.

Nyt tøj til de indsatte
Men mest bemærkelsesværdigt er det dog, at den kendte rapper nu vil tilbyde en usædvanlig gave til Sverige. Han har nemlig planer om at skænke tøj til de indsatte i Kronoberg-fængslet.

Chefen for Kronobergs-fængslet, Fredrik Wallin, bekræfter over for Aftonbladet, at den amerikanske rappers advokat i søndags har sendt billeder af nyt tøj-design til de indsatte.

- Hans advokat har henvendt sig til os og udtrykt ønske om donere trøjer og bukser til os. Der er kommet en mail, men vi har ikke gjort noget ved sagen endnu, fortæller Fredrik Wallin til Aftonbladet.

- Det tøj, som den amerikanske rapper via sin advokat har sendt billeder af, består af en trøje og et par bukser i farven grøn. Overdelen af trøjen har påtrykt teksten 'PROMENVD', fortæller Fredrik Wallin.

I forbindelse med sin planlagte gave til Kronobergs-fængslet forklarede A$AP Rocky ifølge Forbes følgende:

- Jeg forsøger at gøre det så godt, jeg kan. Jeg vil bare fortsætte med opmuntre hvem som helst, der kommer efter mig, til at gøre det bedre.

11. december kommer A$AP Rocky i øvrigt tilbage til Sverige, hvor han skal give koncert i Globen i Stockholm.

Her optræder A$AP Rocky på festivalen North Side i Aarhus i 2014. Foto: Ritzau Scanpix
Her optræder A$AP Rocky på festivalen North Side i Aarhus i 2014. Foto: Ritzau Scanpix

1 af 3 Her ses et overvågningsbillede af det slagsmål, der opstod mellem Rocky A$AP samt hans to livvagter og den 19-årige mand. Politifoto
2 af 3 Her optræder A$AP Rocky på festivalen North Side i Aarhus i 2014. Foto: Ritzau Scanpix
3 af 3 Rapperen A$AP Rocky sad fængslet i en måned i Sverige. Nu vil han give dem en helt særlig gave. Foto: Ritzau Scanpix
34 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!