Actionstjernes søn anholdt

Ifølge retsdokumenterne tog Van Varenberg sin sambo som gidsel og holdt en køkkenkniv for hans hals

Og her ses hans 'mugshot'. Foto: All Over Press
Og her ses hans 'mugshot'. Foto: All Over Press

Nicholas Van Varenberg, 21, blev søndag arresteret i Phoenix, Arizona.

Den unge mand er yngste søn af actionlegenden Jean-Claude Van Damme og gik ifølge anklagen bananas søndag, hvor han holdt sin sambo som gidsel og blandt andet truede ham ved at holde en køkkenkniv for hans hals.

Det skriver flere internationale medier deriblandt TMZ.

Se også: Actionhelten skal skilles fra sin tredje og femte kone

Den bizarre hændelse begyndte, da Van Varenberg blev fanget af overvågningen i en elevator, hvor han stod og slog på væggen. Politiet blev tilkaldt, og de fulgte, hvad der beskrives som ’en sti af blod’ hen til hans lejlighed.

Da betjentene ankom noterede de sig, at Van Varenberg havde skader på sin hånd, men forlod stedet igen.

Og herfra gik det for alvor galt for kendissønnen. Han lod ifølge retsdokumenterne sit raseri gå ud over samboen, som han kritiserede for at have åbnet døren for politiet, og ifølge politirapporten kunne betjentene høre høje lyde og råb fra lejligheden.

Nicholas Van Varenberg er yngste søn af actionlegenden Jean-Claude Van Damme. Foto: All Over Press
Nicholas Van Varenberg er yngste søn af actionlegenden Jean-Claude Van Damme. Foto: All Over Press

Flygtede fra lejligheden
Ifølge retsdokumenterne tog Van Varenberg derefter sin sambo som gidsel og holdt køkkenkniven for hans hals. Ifølge samboen havde han følelsen af, at hvis han ikke adlød ville ’forældrene være til min begravelse om to dage’.

Se også: Van Damme og Kylie Minogue havde en affære

Han fik dog overbevist Van Varenberg om at lade ham gå og flygtede derefter fra lejligheden.

Van Varenberg er nu sigtet for groft overfald med et dødeligt våben, frihedsberøvelse og for at være i besiddelse af ulovlige stoffer, da betjentene angiveligt fandt marihuana.

Høringen finder sted 30. september, og hvis man undrer sig over, at den 21-årige mand ikke bærer sin fars berømte efternavn, så hænger det sådan sammen, at Van Dammes fødenavn er Jean-Claude Camille François Van Varenberg.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen