Advokat: Lil Pump sidder fast i dansk lufthavn

Dansk advokat beskriver en række uklarheder omkring den 18-årige rappers nuværende opholdssted

Rapstjernen Lil Pump er 18 år. Foto: AP
Rapstjernen Lil Pump er 18 år. Foto: AP

Ved du noget om sagen, eller har du set stjernen et sted i lufthavnen, så kontakt os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk.

Rapstjernen Lil Pump, der blev anholdt i København i går, er stadig i Danmark.

Ifølge hans danske advokat, Jesper Storm Thygesen, befinder den 18-årige rapper sig et ukendt sted i Københavns Lufthavn Kastrup, hvor han ifølge advokaten afkræves en underskrift på et dokument.

- Jeg er blevet kontaktet af hans amerikanske advokat, der har bedt mig hitte rede i sagen, fortæller Jesper Storm Thygesen.

Se også: International rapstjerne anholdt i København: Dansk politi bekræfter

- Jeg har nu sendt en mand derud for at undersøge, hvad der er op og ned på den sag, fortæller advokaten.

- Såvidt jeg er foreløbigt er orienteret, er han administrativt udvist. Men det er uvist, om det kun gælder Danmark, eller det gælder EU. Hvis det gælder EU, så har det omfattende konsekvenser, i og med han er på turné, fortæller advokaten.

Han skulle have givet koncert i Finland onsdag aften og i Norge torsdag.

- Det er stensikkert, at han er i Danmark, og at han befinder sig i lufthavnen. Men jeg ved ikke noget om status, det er det, jeg prøver at finde ud af.

- Det er vores opgave at se det dokument, han åbenbart kræves at underskrive, og rådgive ham, siger advokaten.

Hos Københavns Politi henviser central vagtleder Henrik Svejstrup til kommunikationsafdelingen for kommentarer.

Her har det ikke været muligt at få en kommentar til sagen.

Ekstra Bladet følger sagen ...

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen