Ærlig skuespiller: - Som sex med en skummadras

Ifølge skuespiller Jameela Jamil selv er hun ikke fantastisk i sengen. Hun joker blandt andet med, at tidligere elskere har sammenlignet hende med en skummadras

Jameela Jamil omtaler sig selv som en 'menneskelig skumfidus' når det kommer til lagengymnastikken. Foto: Mike Blake / Ritzau Scanpix
Jameela Jamil omtaler sig selv som en 'menneskelig skumfidus' når det kommer til lagengymnastikken. Foto: Mike Blake / Ritzau Scanpix

Jameela Jamil har ikke stor tiltro til egne evner i sengen, hvor hun omtaler sig selv som en 'menneskelig skumfidus med brystvorter'.

I podcasten 'Needs a Friend' med talkshow-værten Conan O'Brian åbnede Jameela Jamil op for sit sexliv i en sjov facon.

- Sex i sig selv er dumt. Stødende? Hvad laver vi? Jeg er ikke utrolig i sengen, men jeg har store bryster, så det behøver jeg ikke være, jokede hun blandt andet, hvor hun også fortalte om tidligere 'anmeldelser'.

- Tre forskellige mænd har fortalt mig, at det at elske med mig - og jeg tror, de mener det som et kompliment - var som at have sex med en skummadras, grinte hun og uddybede:

Her ses Jameela Jamil med kæresten James Blake til Grammy Awards 2020 i Los Angeles. Foto: Jordan Strauss / Ritzau Scanpix
Her ses Jameela Jamil med kæresten James Blake til Grammy Awards 2020 i Los Angeles. Foto: Jordan Strauss / Ritzau Scanpix

- Jeg kan skifte til enhver form. Det er ikke fordi, jeg er bøjelig, det er fordi, jeg ingen muskler har bortset fra hjertet. Jeg er en menneskelig skumfidus med brystvorter, forklarer skuespillerinden, der siden 2015 har været sammen med den britiske musiker James Blake.

Visse tabloide medier som 'The Sun' tog dog samtalen med Conan O'Brian en anelse bogstaveligt. Derfor tog Jamil til genmæle på Instagram.