Afslører: Slukkede for lyden og sang for 80.000

Bradley Cooper fortæller nu detaljer om, hvordan 'A Star Is Born' blev til

- Hvad er det for en idiot, der står deroppe?

Sådan forestiller skuespilleren Bradley Cooper, at de 80.000 publikummer på Glastonbury-festivalen må have tænkt, da han pludselig gik på scenen med en guitar og stillede foran mikrofonen.

For de mange tilskuere kunne ikke høre en lyd af, hvad der foregik, og de anede ikke, at den mystiske mand var ham, der var i gang med hemmelige optagelser til 'A Star Is Born'.

Det er i et interview med Ellen DeGeneres, at skuespilleren fortæller om de fire nervepirrende minutter, hvor sangen 'Shallow' skulle i kassen - helst to gange - uden publikum fattede, hvad der foregik. Derfor var lyden taget af højttalerne.

Lady Gaga og Bradley Cooper i 'A Star Is Born', der fungerer bedre musikalsk end filmisk. Foto: SF Fim Filmanmeldelser - 6. dec. 2018 - kl. 07:07 Napper en tudekiks: Lady Gaga i kvalmende tudeorgie

- De kunne ikke høre det. Vi spillede det ikke ud af højttalerne. Vi spillede det kun på vores monitors, for vi kunne ikke offentliggøre musikken fra filmen, før filmen kom ud, fortæller han til talkshow-værten.

Bradley Cooper fortæller også, at han frygtede, at hans pludselige entre på den store festival ville resultere i flaskekast mod ham, men folk tog den underlig mime-situation pænt - formentlig fordi de ikke kunne høre ham synge, joker han.

Det var ikke kun på Glastonbury, han måtte optræde i stilhed for tusindvis af mennesker. På Coachella gjorde han det samme, fortæller han i interviewet.

Her afkræfter han i øvrigt også de rygter, der har været om, at han og Lady Gaga er på vej på turné med soundtracket fra 'A Star Is Born'.

Skal man dømme ud fra den opmærksomhed, de to fik for deres optræden ved årets Oscaruddeling, så havde de ellers nok kunnet fylde en enkelt arena eller to verden over.

Intl. kendte - 25. feb. 2019 - kl. 06:57 Her er Oscar-øjeblikket alle taler om

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!