Alfs far er død 75 år gammel: Fans i sorg

Skuespilleren Max Wright døde af lymfekræft

Her er hele holdet i tv-serien 'Alf'. Til højre ses nu afdøde Max Wright. Foto: All Stars Pictures
Her er hele holdet i tv-serien 'Alf'. Til højre ses nu afdøde Max Wright. Foto: All Stars Pictures

Som tidligere skrevet er 'Alf'-stjernen Max Wright  død, 75 år gammel. Og nu reagerer mange af tv-seriens fans med stor sorg.

Ifølge det amerikanske medie TMZ døde Wright efter længere tids kamp mod kræft.

Max Wright spillede faderen til det behårede rumvæsen Alf i den populære sitcom-serien fra 80'erne, 'Alf'.

Kilder tæt på familien fortæller, at skuespilleren døde i sit hjem i Hermosa Beach i Californien.

Wright blev diagnosticeret med lymfekræft i 1995, men har længe været i bedring.

Se også: ALF-stjernen Max Wright er død 75 år

På de sociale medier har mange udtrykt stor sorg over dødsfaldet.

Brugeren Antonelle skrev f.eks. følgende:

'Jeg vil kramme min Alf-dukke lidt kraftigere i nat. Hvil i fred Max! Hvornår kommer vi till at stoppe kræftsygdommen, der tager alle de gode mennesker fra os alt for tidligt',

 

En bruger, der kalder sig Raptor, skrev følgende:

'Jeg elskede den tv-serie som barn, og han var en af grundene til, at den var så god.'

En bruger ved navn Emilio Velasco skrev kort og godt:

'Så sørgeligt'.

 

Wrights karakter, Willie Tanner, var med i alle 103 episoder i seriens fire sæsoner, der løb fra 1986 til 1990.

Den amerikanske skuespiller fra Detroit nåede også at spille med i flere film, herunder musicalen 'All That Jazz' fra 1979. Den sidste, han medvirkede i, var filmen 'Easter' i 2002.

En fan af tv-serien refererede i sit tweet om dødsfaldet til Alfs store kærlighed til katte og skrev følgende:

'Jeg tænkte lidt på, om jeg måske kunne få katten til dessert',

 

 

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere