Alle har set ham - få kender hans navn

Med over 600 roller i film og serier på cv'et slår han alle rekorder

Her ses James Hong til premieren af kult-filmen 'The Last Sharknado: It's About Time'. Foto: Broadimage/Shutterstock
Her ses James Hong til premieren af kult-filmen 'The Last Sharknado: It's About Time'. Foto: Broadimage/Shutterstock

Du har set ham før - men du ved nok ikke, hvad han hedder.

Han er alle vegne. Fra 1950'erne til i dag har han haft over 600 roller i film, tv-serier og spil.

Det betyder, at den nu 91-årige skuespiller James Hong har medvirket i flere produktioner end nogen anden skuespiller i historien, skriver CNN.

I 'Kung Fu Panda'-filmene lægger han stemme til gåsen Mr. Ping. Foto: Phil Maccarten / Ritzau Scanpix
I 'Kung Fu Panda'-filmene lægger han stemme til gåsen Mr. Ping. Foto: Phil Maccarten / Ritzau Scanpix
 

Mesteren af biroller
Med de over seks årtier i Hollywood har han medvirket i film som 'Blade Runner', 'Chinatown', 'The Last Sharknado' og animerede film som 'Kung Fu Panda' og 'Mulan'.

Ligeså har han medvirket i populære serier som 'Dallas', 'Seinfield', 'Venner', 'Strengt fortroligt', 'Kongen af Queens' og 'The Big Bang Theory', samt spil som 'Call of Duty', 'World of Warcraft', 'Diablo III' og 'Prey'.

Og på trods af sin høje alder lader han ikke til at sænke farten med flere ting på tegnebrættet.

I den populære tv-serie 'The Big Bang Theory' spiller han Chen. PR-FOTO
I den populære tv-serie 'The Big Bang Theory' spiller han Chen. PR-FOTO

Skamfuldt at være skuespiller
I starten af 1950'erne flyttede han fra Minnesota til Los Angeles.

På trods af sin enorme succes mødte han fra starten modstand fra forældrene.

- At være en skuespiller er for dem det laveste trin på stigen. De kalder det ikke engang en profession, fordi det er skamfuldt at vise følelser foran et publikum, fortæller James Hong til CNN.

Her er han som Hannibal Chew i den legendariske film 'Blade Runner'. Foto: Warner Bros
Her er han som Hannibal Chew i den legendariske film 'Blade Runner'. Foto: Warner Bros

Kampen mod stereotyperne
Hong beskriver de tidlige roller som stærkt begrænsende.

- Asiater var hovedsageligt sat på film og tv som en gimmick. Vi var aldrig tænkt til at skulle spille de større roller. Sådan var det.

Han gjorde sit bedste for at overvinde klichéerne. I 1962 modsagde han sig et særligt slemt tilfælde og bad om en omskrivning af manuskriptet - det blev afvist.

Derfor startede han sit eget produktionsselskab, der senere blev til 'East West Players', for at give asiaterne en fair chance i industrien.

61 kommentarer
Vis kommentarer