Når den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, og husbonden, Stephen DeVincent, sætter sig til rette i flyvemasken og vender snuden hjemad senere i dag, kan de muntre sig over at have lært én ting af danskerne.
Hygge.
I et interview med ugebladet Billed-Bladet, siger ambassadørparret i et sidste, stort interview, at hygge er noget, de tager med hjem til 'the states', efter den nu daværende amerikanske præsident Barrack Obama sluttede sin sidste valgperiode dag.
- 'Hygge' ... Det har vi lært af danskerne og Danmark. Danskerne har udviklet en varm tiltro til os, og de har støttet os hele vejen, siger Stephen DeVincent til Billed-Bladet.
Se også: Gifford: Vi undervurderede vælgernes vrede
Følelsesladet
Angiveligt bliver DeVincent så rørt, at han ikke evner at færdiggøre sin sætning:
- Det kan være svært at udtrykke med ord, hvad danskerne har betydet for os ...
Til Billed-Bladet siger han også, at parret skylder danskerne meget. Det bakker Rufus Gifford op.
- Stephens reaktion siger det hele. Vi har aldrig tvivlet, for det er det, vi har følt. De sidste tre et halvt har givet os en sikkerhed, som vi for evigt være taknemmelige for, siger Rufus Gifford ifølge Billed-Bladet.
Ambassadøren inviterede sig selv til farvelfest hos Frank: Pris 26 kroner
Frygter ikke skifte
Det er ingen hemmelighed, at Rufus Gifford var på den daværende præsident Barrack Obamas side. Trumps indsættelse er derfor næppe en kærkommen begivenhed.
Men ifølge Ritzau trøster han sig ved, at det er svært at lave store forandringer i det amerikanske politiske system.
- Det kan man elske eller hade, afhængigt af, hvem der er præsident. Men i sidste ende er det meget, meget svært at ændre grundlæggende på amerikansk politik, siger Rufus Gifford ifølge Ritzau.
Se også: USA og Rusland enige om fredsplan: Vil kæmpe sammen mod Islamisk Stat
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.