American Pie-stjerne gifter sig

Skuespilleren Chris Klein, der tidligere har været forlovet med Katie Holmes, har giftet sig med rejsearrangøren Laina Rose Thyfault

Chris Klein (øverst til venstre) har giftet sig med rejsearrangøren Laina Rose Thyfault. Her ses han i 1999 sammen med Jason Biggs, Thomas Ian Nicholas og Eddie Kaye Thomas. (Foto: All Over)
Chris Klein (øverst til venstre) har giftet sig med rejsearrangøren Laina Rose Thyfault. Her ses han i 1999 sammen med Jason Biggs, Thomas Ian Nicholas og Eddie Kaye Thomas. (Foto: All Over)

I filmens verden kæmpede Chris Klein med at navigere rundt i det der med piger, men i virkelighedens verden har den 36-årige skuespiller helt tjek på sit kærlighedsliv.

Søndag giftede 'American Pie'-stjernen sig med sin kæreste gennem fire år, den 30-årige rejsearrangør Laina Rose Thyfault, ved en udendørs ceremoni i staten Montana, bekræfter Kleins repræsentant over for magasinet People.

- Laina og Chris ønskede at forblive tro over for naturen i Montana og valgte planter og blomster i en blød farveskala, der afspejler skønheden i Montana, tilføjer det nygifte pars bryllupsplanlægger, Jennifer Horsley, i erklæringen.

'American Pie'-filmene var store succeser i slut-90'erne og start-00'erne. (Foto: All Over) Kendte Husker du American Pie? Her er de alle i dag

Chris Klein og Laina Rose Thyfault er nu mand og kone. (Foto: All Over)
Chris Klein og Laina Rose Thyfault er nu mand og kone. (Foto: All Over)

Se også: American Pie-skuespiller taler ud om trekant med prostitueret

Chris Klein og Laina Rose Thyfault mødte hinanden gennem fælles venner til et bryllup og forlovede sig i slutningen af 2014 efter fire års forhold.

Inden deres forhold startede, dannede skuespilleren gennem fem år par med skuespillerinden Katie Holmes, som han også forlovede sig med.

Holmes og Klein nåede aldrig op ad kirkegulvet, og uger efter bruddet begyndte skuespillerinden at date skuespilleren Tom Cruise, som hun senere var i et meget hypet ægteskab med.

Se også: Tara Reid: Ikke meget kød på knoglerne

Klein brød igennem i 1999 med den første 'American Pie'-film, hvor han spiller den kærlighedshungrede unge fyr, Chris 'Oz' Ostreicher, der sammen med sine venner kæmper om at score piger, inden de bliver studenter.

Siden har han medvirket i en del af filmseriens efterfølgere og har ud over dem indspillet en række tv-film.

Her kan du læse meget mere om, hvad alle skuespillerne fra 'American Pie' laver i dag:

'American Pie'-filmene var store succeser i slut-90'erne og start-00'erne. (Foto: All Over) Kendte Husker du American Pie? Her er de alle i dag

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen