Amerikansk sanger med cowboyhat og klap for øjet er død

Ray Sawyer, forsangeren med klappen for øjet fra det amerikanske band Dr. Hook, er død. Han blev 81 år gammel

Ray Sawyer, manden med klappen fra Dr. Hook, er død. Foto: Erik Kragh
Ray Sawyer, manden med klappen fra Dr. Hook, er død. Foto: Erik Kragh

Den amerikanske sanger Ray Sawyer er død, 81 år gammel. Det skriver BBC.

Ray Sawyer er kendt som en markant figur med cowboyhat og klap for øjet i det amerikanske band Dr. Hook.

Han er død efter kort tids sygdom i byen Daytona Beach i Florida, skriver det amerikanske medie Page Six.

Med hits som "Sylvia's Mother", "The Cover of the Rolling Stone", "A Little Bit More" og "When You're in Love with a Beautiful Woman" lagde det amerikanske countryrock-band og Sawyer verden ned i 1970'erne.

Efter en bilulykke i 1968 mistede han højre øje, hvilket gav ham tilnavnet Eye Patch og det udseende, der har været med til at slå hans navn fast som en af genrens største.

En af Dr. Hooks legendariske koncerter blev spillet Roskilde Festivalen blev udført i 1976. Et år der var ramt af en voldsom hedebølge.

Koncerten blev så løssluppen, at bandet i solidaritet med de mange, der havde smidt tøjet på grund af hedebølgen, også valgt at smide kludene og spille de sidste sange kun iført sokker.

- Hvis I kan gøre det, så kan vi også, lød begrundelsen fra Ray Sawyer.

Og sådan levede han sit liv: Løssluppent og voldsomt. Og med den kærlighed, der også kendetegner hans livslange forhold til musikken og hans intense fortolkning af sangene.

Ray Sawyer var gift med Linda - "my Jersey-girl" - som han kaldte hende.

I 1983 gik Sawyer solo. To år efter gik Dr. Hook gik i opløsning, men flere af gruppens medlemmer har siden da genoplivet Dr. Hook i forskellige konstellationer.

Sawyer selv har spillet koncerter over hele verden, og det agtede han at blive ved med til sin død.

Han stoppede dog ifølge BBC med at spille koncerter for omkring tre år siden på grund af et svækket helbred.

Ray Sawyer har igennem årtier været et stort navn i Danmark, hvor han har optrådt i "stort set hver eneste by", som han sagde i forbindelse med en optræden i Holstebro i 2011.

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere