Angelina: Brad er min store kærlighed

Hollywod-stjernen troede, hun aldrig ville finde 'den rigtige'

Det sker ikke hver dag, at Angelina Jolie åbner op om sit og Brad Pitts forhold og om sine børn, men i det nye nummer af Elle magazine, hvor hun naturligvis også er på forsiden, fortæller den 38-årige Hollywood-stjerne, at hun aldrig havde forestillet sig, at hun ville få børn og finde 'sand kærlighed'.

I dag har hun begge dele - big time.

Mor til seks børn, halvdelen af dem adopterede, og et langvarigt forhold til Hollywood-hylet, Brad Pitt, har vendt op og ned på den oprindelige pessimisme.



Brad og Angelina har været par siden 2005. Foto: Ferdaus Shamim/ZUMA Wire/ZUMAPRESS
Brad og Angelina har været par siden 2005. Foto: Ferdaus Shamim/ZUMA Wire/ZUMAPRESS


Brad den rigtige
- Jeg troede aldrig, jeg ville møde den rigtige. Når man kommer fra et skilsmisse-hjem, accepterer man nærmest, at visse ting føles som et eventyr, som du ikke kan få del i, og du holder derfor op med at lede efter det, siger hun.

Se også: Jolie ønsker handling mod voldtægter som våben



Se også: Angelina Jolie bekymret over Jennifer Aniston



Se også: Angelinas datter springer ud som skuespiller

Men Brad, som hun mødte under optagelserne til filmen 'Mr. and Mrs. Smith' i 2005, viste sig så at være ham, som hun ikke turde drømme om. Parret blev forlovet i 2012, og fremfor at miste interesse for hinanden over årene, som det ofte sker i et forhold, er de mere engagerede i hinanden end nogensinde.

Dyb kærlighed
- Når du møder en anden, er man to individer, og man inspirerer, udfordrer og komplementerer hinanden. Efter alle de år har vi en historie sammen, og når man har det, er man venner på en anderledes, dyb måde, hvor trøst, velvære og sand kærlighed kommer fra at have været igennem så meget sammen, siger Angelina Jolie.

Hendes nye film, 'Maleficent', har premiere i udlandet senere på måneden.

0 kommentarer
Vis kommentarer