Aniston lander vild aftale med flyselskab

Skuespilleren scorer kassen på ny reklamekampagne

Hvem ville ikke gerne have Jennifer Aniston som blikfang? (Foto: AP)
Hvem ville ikke gerne have Jennifer Aniston som blikfang? (Foto: AP)

Jennifer Aniston er flyvende for tiden – både privat og rent jobmæssigt.

Tidligere på ugen blev det afsløret, at hun og kæresten gennem fire år, Justin Theroux, var blevet hemmeligt gift, og nu skriver New York Post, at Aniston har landet noget af en aftale med flyselskabet Emirats.

Se også: Jennifer Aniston hemmeligt gift

Ifølge avisen har ’Venner’-stjernen scoret hele fem millioner dollars – godt 34 millioner kroner – for en lægge sit kønne ansigt og sin slanke figur til en verdensomspændende kampagne for flyselskabet.

Det bliver både på tryk og i tv-reklamer, at 46-årige Aniston vil kunne ses, skriver New York Post.

Se også: Aniston: Skammede mig over min krop

I disse dage nyder hun livet som nygift i Bora Bora, hvor hun og Theroux er på bryllupsrejse sammen med deres nærmeste venner.

8 kommentarer
Vis kommentarer