Biker-Jens til kamp mod Bin Laden

NATO-soldaten Jens Romundstad alias Biker-Jens tager til Kirgisistan for at bekæmpe terrorister

Biker-Jens er på vej i krig. De sidste syv år har han haft kontrakt med NATO's 'hurtige reaktions-styrke'. Det betyder, at man kan blive sendt i aktion hvor som helst på kloden med bare ti dages varsel.

I går var han til afskedsparade på Flyvestation Aalborg, hvor forsvarschefen og forsvarsministeren ønskede de danske drenge en sikker tur.
Senere på måneden drager Jens Romundstad til Kirgisistan, hvor han som overkonstabel er næstkommanderende i sin gruppe. Og det er ikke en ferietur, han skal på.

- Vores vigtigste opgaver bliver patruljering og bevogtning. Jeg er med i det, der hedder STO (Survival To Operate), og vi skal simpelt hen sørge for, at andre kan overleve.

VI ER I TOPFORM
- Hvordan gør I det?
- Vi skal sørge for, at vores fly ikke flyver ind i et Stinger-missil eller lignende. Vi skal yde operationsstøtte fra landjorden, og dermed holde luften fri. Det er aktioner mod Al-Qaida, vi taler om, og det er fandeme alvor. Når vi kommer frem skal vi arbejde tæt sammen med amerikanske marineinfanterister.

- Hvordan har du det? Er du klar?
- De sidste dage har vi kørt et super hårdt program i områderne omkring Karup. Min enhed er i topform. Og personligt har jeg det fint. Det er meget alvorligt, det her. Det ved jeg. Men jeg glæder mig sgu alligevel til udfordringen.

- Så slipper jeg da for at se mit fjæs på forsiden af Se og Hør, hvor der står, at jeg er 'røv og nøgler'. Hvad fanden er det for noget? Det glæder jeg mig til at slippe for.
- Held og lykke. Pas godt på dig selv.
- Ja, tak. Det skal jeg nok.
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen