Kim Bodnia køber millionvilla

Bodnias hus til 3,2 mio. kr. i Nordsjælland ejes af hans familieselskab

Dansk film og teaters mest foruroligende desperado, Kim Bodnia, har droppet landlivet på Falster og er flyttet tilbage til sine barndomsrødder i Nordsjælland. For godt tre mio. kr. har han købt hus i Høsterkøb i Birkerød Kommune.

Huset ejes af et anpartsselskab, Bella Entertainment, der er et rigtigt familieselskab. Foruden Kim Bodnia udgøres ledelsen af farmand Arne Bodnia og familiemedlemmerne Rita Bella Bodnia og Lena Bodnia Nielsen.

Bodnia-selskabets vigtigste forretningsområde er ifølge ledelsesberetningen i det netop offentliggjorte regnskab produktion af film og dermed beslægtet virksomhed.

MED I NYE FILM
Det har givet et beskedent overskud på 87.000 kr. men faktisk går det en hel del bedre for Bodnia som filmkøbmand, end dette tal umiddelbart indikerer. For bruttofortjenesten er på 1,5 mio. kr., der bl.a. er gået til at betale afdrag og renter på million-villaen, som er belånt for 2,5 mio. kr. hos kreditforeningen og yderligere en mio. kr. i banken. Hertil kommer 480.000 kr. i lønninger. Dermed slipper Bodnia-familien med at betale 14.000 kr. i selskabsskat.

Kim Bodnia får dog ikke meget tid til at nyde sommerlivets glæder i Høsterkøb. Han står øverst på rollelisten, når optagelserne til den nye danske film 'Dagen og Vejen' efter John Nehms roman optages i og omkring Svendborg til sommer.

Han skal spille en selvcentreret og magtfuld storbonde og sognerådsformand. Filmen produceres af Asa Film og Easy Film i samarbejde med det nyetablerede selskab FilmFyn. Budgettet er på 22 mio. kr. Instruktøren er Jørn Fauerschou.
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen