Bieber fanget i told med ulovlig abe

Tyskerne havde ingen humor overfor popdrengens abekattestreger

Justin Bieber er glad for sin lille abe. Foto: privat
Justin Bieber er glad for sin lille abe. Foto: privat

Tolderne i München gjorde kort proces, da det canadiske teenagesymbol, Justin Bieber dukkede op i lufthavnen med en abe uden lovlige papirer.

Til Biebers store fortrydelse blev aben, Mally, straks konfiskeret og sat i karaktæne.

Læs også:

Se også: Biebers mor: Svært at slippe Justin

For den 19-årige popdreng var det en streg i regningen, at han måtte skilles fra sit kæledyr, der er en lille kapusinabe.

Men efter sigende befinder den sig under fornuftige forhold på Franz Josef Strauss-flypladsen i München, mens den diva-agtige ejer gennemfører sine koncerter.

Læs også:

Se også: Justin Bieber: Naboerne lyver om voldstrusler

Småpigehelten havde selv betinget sig, at aben skulle med på det lejede fly, han bruger til sine koncerter i Europa. Og da dyret ikke havde alle de dyrlægeattester, som kræves for indrejse for levende dyr, forsøgte Bieber tilsyneladende at snige aben med ind i Tyskland.

Læs også:

Se også: Skandale-Bieber - nu i nabostrid

Ifølge The Sun kom det lejede fly til 130.000 kr. i timen via Los Angeles, hvor aben var blevet hentet, fra Lodz i Polen.

- Justin opfører sig som en diva. Han er helt ude af kontrol og lever i en alternativ virkelighed. Han havde intet til overs for de potentielle farer, der er ved at flyve et dyr fra et kontinent til et andet, siger en kilde fra følget til den britiske avis ifølge VG.

Aben er angivelig en gave, han fik, da han blev 19 år d. 1. marts.

Læs også:

Se også: Ven om Bieber-ballade: Vi er jo bare teenagere


Bieber blev kortvarigt tilbageholdt af mydighederne og kan forvente en bøde i omegnen af 100.000 kr. for at forsøge at indføre et dyr uden det lovpligtige papirer.

Uden dyrlægestempler kan et vildt dyr ikke indføres i Tyskland - slet ikke hvis det kommer fra et ikke-EU-land, oplyser toldvæsenet.

Læs også: Vred Bieber vrisser af pressen: Træt af jeres løgne



Efter koncerten i München rejste Bieber videre til Østrig med bus.

Den unge canadier er inde i en stime af store og små skandaler. Tidligere på ugen havnede han i ballade med en nabo, hvor han nu er politianmeldt for drabstrusler. Og tidligere på måneden gik ham amok over nogle fans i London, fordi de var utilfredse med, at han kom to timer for sent til sin koncert.

Senere samme uge kollapsede han midt i en koncert og måtte bringes på sygehuset, og senere blev han filmen, da han rasede mod en fotograf. Det var også i London.

Læs også:

Se også: Skandale-Bieber aflyser show i Portugal

Hans uligevægtige og divaagtige opførsel har skabt rygter om, at han er ude i et hashmisbrug, men alt det afviser Bieber ikke overraskende selv.

- Jeg er en god person med et stort hjerte, og jeg synes ikke, at jeg fortjener al den negative omtale. Jeg arbejder meget, og det er ikke altid let. Derfor kan jeg nogen gange blive tosset. Jeg er jo bare et menneske, der også kan begå fejl. Men jeg vokser med opgaverne og lærer af mine fejl, har han skrevet på Instagram.

















0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere