Værsgo': Marina er til danske fyre

Marina and the diamonds har tilbragt en del tid i Danmark, og det gør, at den walisiske sangerinde nu drømmer om at finde sin kæreste her i landet

Marina and the diamonds kunne passende kigge efter danske mænd, da hun i fredags var i Herning for at optræde ved 'X Factor'-finalen. (Foto: Mogens Flindt)
Marina and the diamonds kunne passende kigge efter danske mænd, da hun i fredags var i Herning for at optræde ved 'X Factor'-finalen. (Foto: Mogens Flindt)

Kvindelige former og en smuk sangstemme er ikke alt, den walisiske sangerinde Marina Diamandis har at byde på. Hun kan nemlig også drikke til den lyse morgen.

Ligeså sofistikeret, som hun ser ud på scenen under kunstnernavnet Marina and the diamonds, ligeså nede på jorden er hun nemlig i virkeligheden.

Sangerinden, der omgiver sig med både en dansk stylist og makeup-artist, og som i øvrigt har filmet de fleste af sine musikvideoer i Danmark, føler, at hun passer godt ind, når hun er på besøg.

Og når hun er her, går hun ikke af vejen for en god bytur. Især den, hun tog efter at have filmet videoen til hittet 'Primadonna', står klart i hendes erindring.

- Vi havde været rundt på alle de trendy steder, men der var så lang kø, så til sidst endte vi på en bodega. Det var sjovt, siger hun.

- Der sad jeg sammen med fire-fem mænd på værtshus og drak ren alkohol hele natten, griner hun.

Netop mændene i Danmark er en anden faktor, der kan få sangerinden til at takke ja til flere opgaver på dansk jord.

- Mændene her er så lækre. Jeg ville gerne have en dansk kæreste, siger hun.

Det er især den danske humor, sangerinden er faldet for.

- Det er vigtigt, at en mand har god humor, ellers kan man ikke have et forhold siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer