Ny mordplan: Ville sprænge Bieber i luften

En amerikansk fange, som er dømt for mord, er kommet i isolation efter planer om at bombe en justin Bieber koncert

Dana Martin har virkelig set sig ond på Justin Bieber og brygger angiveligt stadig på planer om at dræbe superstjernen. (Foto: AP).
Dana Martin har virkelig set sig ond på Justin Bieber og brygger angiveligt stadig på planer om at dræbe superstjernen. (Foto: AP).

Først ville den dømte drabsmand Dana Martin kastrere og dræbe Justin Bieber.

Nu er han blevet afsløret i at lægge nye, skumle planer om at sprænge hele verdens teenageidol nummer et i luften under en koncert.

Den fængslede Dana Martin, der afsoner to livstidsdomme i fængslet Las Cruces i staten New Mexico, er netop blevet flyttet til isolationsfængsling på grund af de nye mordplaner.

Sidste år blev han anklaget for at have rekrutteret sin medfange Mark Staake og hans nevø Tanner Ruane til en anden makaber plan, der involverede tortur og drabet på 19-årige Bieber.

Læs også:

Se også: Sindssyg fange planlagde drab på Justin Bieber

Staake blev dog anholdt på sin prøveløsladelse, hvilket fik ham til at bekende kulør og fortælle om sin nevø, der siden blev anholdt i New York, hvor popstjernen var på tur.

Dana Martin har selv løftet sløret for sin mordplan i et brev til en række tv-chefer. Her hævder han, at han vil få en ny person til at udføre forbrydelsen

- Jeg har sørget for en anden lejemorder, der vil sørge for at placere en bombe til en koncert. Den vil dræbe alle på scenen og en del blandt publikum, har fangen skrevet på et notat ifølge Toronto Sun.

Læs også:

Se også: Bieber skulle kidnappes og kastreres

Brevet er efterfølgende blevet overdraget til politiet, der efterforsker den nye trussel, mens Martin er i isolation.

Dana Martin røg i fængsel i 2000 for at have voldtaget og dræbt en 15-årig pige.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere