Alt i mens gravide kim Kardashian fortæller diverse medier, at hun i fremtiden vil være mere agtpågivende med hensyn til sin offentlige profil, giver hun og kæresten, Kanye West, den lige en - måske - sidste tand på forsiden af det franske magasin L'Officiel Hommes.
Se også: Kardashian venter pigeHer er parret fotograferet tæt omslynget, Kanye med sin bare ryg til kameraet, mens Kim-trolden ser salig ud - må vi formode, men kæresten skygger for beviset - i halvnøgen tilstand.
Fortsætter reality-serie
Offentliggørelsen kommer bare et par dage efter, at Kim Kardashian har dementeret forlydender om, at hun vil træde ud af Kardashian-familiens reality-program, der kører på niende sæson.
'Vi fortsætter mindst en sæson mere. Vi er utroligt stolte af det, og det vil forblive min nummer et-prioritet. Jeg nyder stadig hvert minut af det', skriver hun på sin Celebuzz-profil.
Mindre åben i fremtiden
Til DuJour magazine beretter den runde pige, at kæresten har lært hende værdien af privatliv.
- Jeg har indset, at ikke alle behøver at få alting at vide. Jeg er klar til at være lidt mindre åben om f.eks. mit forhold, siger hun.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.