Simon Cowell på jagt efter ny kæreste

Efter bruddet med Carmen Electra kigger Simon Cowell igen efter en ny kæreste

Simon Cowell har aldrig haft svært ved at tiltrække sig opmærksomhed fra det modsatte køn. (Foto: All Over Press)
Simon Cowell har aldrig haft svært ved at tiltrække sig opmærksomhed fra det modsatte køn. (Foto: All Over Press)

Manden bag X Factor, musik-mogulen Simon Cowell, jagter igen en kæreste efter bruddet med Carmen Electra.

De to mødte hinanden, da den tidligere Baywatch-babe var dommer ved sidste års Britain Got Talent. Men Simon Cowell fortæller nu, at han igen er på udkig efter kærligheden.

Læs også:

Se også: Simon Cowell er vildt forelsket i Carmen Electra

- Nu er jeg single. Jeg er glad, men jeg vil gerne have en kæreste igen, siger han til Female First og uddyber, hvad han særligt kigger efter.

Elsker britiske kvinder
- Jeg kan især godt lide britiske kvinder, men jeg har ikke kig på nogen bestemt.

Ud over X Factor er Simon Cowell kendt for at stå bag talentkonkurrencen American Idol.

Tv-guruen forklarer, at hans karriere og travle hverdag betyder, at han har svært ved at finde tid til længerevarende forhold. Men han tilføjer dog, at hans hektiske job også har fordele.

- Jeg er heldig, at jeg har en masse gode mennesker omkring mig. Det er meget vigtigt, siger han.

Simon Cowell bor i dag i USA, men håber, at han en dag kan flytte tilbage til England, hvor han er født.

- Jeg elsker England og ser altid frem til at være her. Det er her, jeg føler mig hjemme.

0 kommentarer
Vis kommentarer