Bond-babe husker farverige elskere

Svenske Britt Ekland fortæller på britisk tv om sit liv med berømte mænd og kærester

Britt Ekland var Bond-babe i 'Manden med Den Gyldne Pistol'. (Cinetext Bildarchiv)
Britt Ekland var Bond-babe i 'Manden med Den Gyldne Pistol'. (Cinetext Bildarchiv)

Peter Sellers lærte hende at ryge cannabis, Warren Beatty introducerede hende til pornofilm, og Rod Stewart gik rundt i hendes trusser.

Det har ikke manglet på farverige mandlige bekendtskaber i svenske Britt Eklands 70 år lange liv. I 60'erne og 70'erne blev hun betragtet som en sand sex-bombe, men det er gået noget tilbage siden.

- Jeg har ikke haft en mand i 20 år, og jeg savner det ikke. Hvis jeg gjorde, ville jeg vel gøre noget ved det, siger Britt Ekland i et Piers Morgan-interview på britisk fjernsyn, som sendes den 29. marts.

Den tidligere Bond-babe havde kun kendt 17 år ældre Peter Sellers i 10 dage, da de blev gift i 1964. Ægteskabet holdt i fire år og var plaget af hans maniodepressive adfærd.

Kysset på terrassen
Hun fortæller Piers Morgan, at Sellers, der døde i 1980, fik hende til at ryge marijuanna.

- Han spurgte, 'har du prøvet en cigtaret som denne? Det er marijuanna, du skal gøre sådan'. Jeg gjorde det, og det næste, jeg husker, er, at jeg var på terrassen, og han kyssede mig.

Læs også:

Se også: Daniel Craig er alligevel med i 'Millennium'-to'eren

- Han var en meget usikker mand. Slet ikke den huslige type. Jeg tror ikke, han kunne lave en kop te.

Rod Stewart dog i sine egne underbukser i dette tilfælde. (Polfoto)
Rod Stewart dog i sine egne underbukser i dette tilfælde. (Polfoto)

Efter Peter Sellers fulgte bl.a. Hollywood-tyren Warren Beatty, der hævdes at have været i seng med 12.000 kvinder. Han forsøgte også at få Britt Ekland i den rette stemning ved at tage hende med i en pornobiograf. Men den taktik slog fejl.

- Jeg blev chokeret. Jeg er opdraget meget victoriansk, nærmest snerpet. Jeg ville ud og forsvandt.

Dronningens fætter
Så var hun mere betaget af dronning Elizabeths fætter, Lord Lichfield, som hun beskriver som 'pragtfuld', men hun afslog hans frieri, for 'jeg ønskede ikke at blive en Lady'.

Britt Ekland opfattede slet ike sig selv som sexbombe. Forstå det, hvem der kan. (Zuma Press)
Britt Ekland opfattede slet ike sig selv som sexbombe. Forstå det, hvem der kan. (Zuma Press)

Filmstjernen George Hamilton var 'en af de sjoveste mænd, jeg nogensinde har mødt', men hos ham blev hun afløst af Alana Hamilton, som sjovt nok senere afløste Britt Ekland hos hendes næste seriøse forhold - til Rod Stewart.

Læs også:

Se også: Rod Stewart glæder sig til gratis bus-tur

Hun fandt ud af, at Rod Stewart var hende utro, da George Hamilton fortalte hende, at Alana netop havde forladt ham til 'fordel for din kæreste'.

- Jeg havde lyst til at kaste op.

Sammen med Roger Moore og Maud Adams i 'Manden med den Gyldne Pistol'. (Photoshot)
Sammen med Roger Moore og Maud Adams i 'Manden med den Gyldne Pistol'. (Photoshot)

Rod Stewart har senere fortalt, hvordan Britt Ekland sendte ham hede kærlighedsbreve, men det benægter hun. Det eneste, hun sendte var pakker med trusser og beskeder.

- Rod havde altid mine trusser på, når han optrådte. Det havde han det bedst med.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere