Trump: Min mor havde ikke sex med abe

Donald Trump sagsøger komiker for fem millioner dollar

Bill Maher er vært på HBO-showet Real Time, hvor han ofte har underholdt med Donald Trump-vittigheder. (Foto: HBO)
Bill Maher er vært på HBO-showet Real Time, hvor han ofte har underholdt med Donald Trump-vittigheder. (Foto: HBO)

Donald Trump sagsøger komikeren Bill Maher, der har sagt, at han vil betale fem millioner dollar, hvis den amerikanske byggematador kan bevise, at han ikke er søn af en orangutang.

Nu vil Donald Trump have pengene. Rigmanden med det orange hentehår har nemlig præsenteret en fødselsattest, der erklærer, at han er søn af - mennesket - Fred Trump.

- Jeg har fremlagt beviset. Nu vil jeg have pengene, siger Donald Triump til tv-stationen Fox News.

Læs: Don Ø: Trump er en åndssvag stodder

Det hele begyndte, da Donalds Trump sidste år tilbød Barack Obama en check på fem millioner dollar, hvis han ville offentliggøre sine universitetspapirer og pasinformationer.

Manøvren var blot den seneste i rækken fra Trump, der længe har anklaget Obama for at være født i Kenya og derfor ikke være en legitim amerikansk præsident.

Maher, der støtter præsident Obama, har gjort grin med Trumps kontroversielle udtalelser i sit tv-show. Han fyrede orangutang-vittigheden af under et besøg i studiet hos talkshowværten Jay Leno.

- Trump må være resultatet af, at hans mor havde sex med en orangutang, grinede Maher og lokkede med kæmpechecken, hvis byggekongen kunne modbevise påstanden.

Læs: Trumps Obama-afsløring blev kæmpeflop

Donald Trump indgav mandag sagsanlægget ved retten i Los Angeles, hvor han anklager Bill Maher for kontraktbrud (se sagsanlægger her).

Maher reagerede prompte på sagsanlægget:

- What?? Really? Hahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahaha, skriver han på sin Twitter-profil.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere