Nygift Justin flyver kage hjem til bedstefar

Justin Timberlake sendte bryllupskage med et fly hjem til sine bedsteforældre i USA

Justin Timberlake er en betænksom mand, der ikke glemmer sin familie, selvom han er i fuld gang med at stifte sig sin egen med konen Jessica Biel. (Foto: AP)
Justin Timberlake er en betænksom mand, der ikke glemmer sin familie, selvom han er i fuld gang med at stifte sig sin egen med konen Jessica Biel. (Foto: AP)

Læs også:

Se også: Hils pænt på Jessica ... Timberlake

Når bedsteforældrene ikke kan komme til bryllup, må brylluppet komme til bedsteforældrene. Eller i hvert fald lidt bryllupskage.

Sådan tænkte popstjernen Justin Timberlake, da han fandt ud af, at hans bedsteforældre ikke ville dukke op til Timberlakes bryllup med Jessica Biel, som i sidste uge blev holdt i Italien.

Læs også:

Se også: Så er det officielt: Timberlake og Biel er gift

Bedstefaren er syg og må holde sengen, og derfor valgte den 31-årige sanger at sætte et par stykker bryllupskage med mandel og kokosnød på et fly og flyve bagværket 8000 kilometer hjem til bedsteforældrene i USA

- Vi kunne ikke komme til brylluppet. Justin var meget ked af det, men jeg kunne ikke forlade min mand Bill, som er syg og ligger på hospitalet, siger Timberlakes bedstemor Sadie Bomar til The Mirror.

- Så Justin sagde, at han ville lave et fotoalbum og sende noget kage. Det er en skam, at det ikke var i Amerika, men de kunne være mere private i Italien, forklarer Sadie Bomar om sit barnebarn, der altså ikke overlader noget til tilfældighederne.

Læs også:

Se også: Jessica Biel: Det var et fantasibryllup

Timberlakes og Biels bryllup på feriestedet Borgo Egnazia i den syditalienske by Fasano var da også grundigt forberedt, selv om parret havde gjort alt for at holde begivenheden hemmelig.

Efter fem år sammen sagde de to stjerner sidste fredag så ja til hinanden foran familie og nære venner, men altså uden bedsteforældrene, der måtte nøjes med et stykke kage fra den store dag.

0 kommentarer
Vis kommentarer