Justin Bieber slået i gulvet i Paris

Justin Bieber besvimede i 15 sekunder og fik en hjernerystelse efter et uheldigt møde med en glasdør i Paris

Justin Bieber fik en hjernerystelse efter et uheldigt møde med en glasdør i Paris. (Foto: AP)
Justin Bieber fik en hjernerystelse efter et uheldigt møde med en glasdør i Paris. (Foto: AP)

Den canadiske popstjerne Justin Bieber faldt ind i en glasdør under en intimkoncert i Paris torsdag.

Bieber fortæller Tmz.com, at han følte sig lidt svimmel efter det ufrivillige møde med døren, men at han var i stand til at synge den sidste sang, inden han gik tilbage backstage, hvor han besvimede i 15 sekunder.

Lægerne siger, at han har fået en hjernerystelse og skal holde sig i ro. Sangeren var hurtig til at berolige sine fans på Twitter, hvor han gjorde grin med episoden og skrev at 'nogle gange må man grine af sig selv'.

Hjernerystelsen kommer dagen efter en gratis koncert i Oslo, hvor 49 teenagepiger kom til skade i det kaos, der opstod, da 15.000 nordmænd fyldte gaderne for at få et glimt af den unge verdensstjerne.

Læs også:

Intl. kendte - 30. maj. 2012 - kl. 16:53 TV: Bieber-fans totalt amok i Oslo

Mange besvimede, og 14 blev kørt på hospitalet til yderligere behandling.

Læs også:

Intl. kendte - 31. maj. 2012 - kl. 13:39 TV: Skrigende jenter jagtede Bieber på vandet

Oslos borgmester, Fabian Stang, fortæller, at han måtte søge tilflugt bag et træ for ikke at blive trampet ned af sangerens dedikerede fans.

Borgmesteren lover, at myndighederne nu vil undersøge, hvad der gik galt, og hvorfor det skete.

Læs også:

Sådan ser det ud, når horder af teenagere stormer et afspærret  hotel. (Foto: Emil Winther) INTL. MusikNYT - 30. maj. 2012 - kl. 16:39 Justin Bieber flygtet fra hotel

0 kommentarer
Vis kommentarer