Mila Kunis om Kutcher-rygte: Det er absurd

Skuespillerinden Mila Kunis afkræfter alle rygter om et forhold til Ashton Kutcher

Rygter om, at skuespillerkollegerne Mila Kunis og Ashton Kutcher fra tv-serien 'That '70s Show' er mere end bare kolleger og venner, florerer for tiden overalt i medierne.

LÆS OGSÅ:

Se også: Er hun Kutchers nye bolleven?

Men nu slår Mila Kunis fast, at der er tale om løse rygter, og at de to altså ikke er kærester.

- Det er ret absurd, siger den 28-årige skuespiller til bladet People Magazine.

En ven er en ven
Rygterne startede, efter at de to skuespillere blev spottet på en miniferie i Californien, hvor de sammen købte møbler.

- Jeg kommenterer aldrig på rygter, der handler om mit privatliv. Og jeg har ikke tænkt mig at begynde på det nu. Han er bare en ven. En ven er en ven, siger hun til bladet.

Ashton Kutcher er inden for kort tid blevet sat i forbindelse med flere forskellige kvinder. Senest har 'We Found Love'-sangerinden Rihanna afvist rygtet om, at de to skulle være kærester.

Mila Kunis er bedst kendt for sin rolle i 'That '70s Show', hvor hun spiller Jackie Burkhart. Hun havde også den kvindelige birolle i filmen 'Black Swan', der var Oscar-nomineret i hele fem kategorier.

Hun dannede desuden par med skuespilleren fra Alene Hjemme-filmene Macaulay Culkin gennem længere tid.

1 af 2 Mila Kunis vil ikke tale om sit privatliv, men kalder rygterne om hende og Ashton Kutcher absurde. (Foto: All Over Press)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!