Britney tæt på 'X Factor'-kontrakt

Ifølge Deadline Hollywood vil Britney Spears få en gigant-hyre, hvis hun skriver under på en kontrakt som dommer i 'X factor'

Britney kan angiveligt se frem til en pæn hyre, hvis hun sætter sig i 'X Factor'-dommerstolen. (Foto: AP/Dan Steinberg).
Britney kan angiveligt se frem til en pæn hyre, hvis hun sætter sig i 'X Factor'-dommerstolen. (Foto: AP/Dan Steinberg).

Simon Cowell og co. er på udkig efter afløsere for de fyrede dommer, Paula Abdul og Nicole Sherzinger, til næste udgave af den amerikanske version af 'X Factor'.

Siden slutningen af februar har Britney Spears været sat i forbindelse med en af de ledige dommer-stole og nu skriver Deadline Hollywood, at popstjernen er tæt på at underskrive en kontrakt.

Se også: Nu vil Britney være 'X Factor' dommer

Tidligere er der blevet spekuleret i at Britney skulle være blevet tilbudt ti millioner dollar (56 millioner kroner/red) for dommertjansen, men ifølge Deadline Hollywood er lønchecken nu landet på næsten 15 millioner dollar (godt 85 millioner kroner/red), for at dele ud af sin ekspert-viden i den kommende sæson.

Se også: Whitney var på tale som X Factor-dommer

Hvis det står til troende vil Britney slå Jennifer Lopez løn-rekord. Sangerinden fik 12 millioner dollar for sidste sæson af 'American Idol'.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!