Han er verdens rigeste kok

Det giver godt at svinge potter og pander. Rigtig godt. Jamie Oliver har tjent knapt 1,4 milliarder kroner på sin kogekunst

Jamie Oliver behøver ikke lave så meget som en eneste portion havregrød mere i sit liv, hvis han ikke gider. Den engelske kok har tjent styrtende med penge. (Foto: AP)
Jamie Oliver behøver ikke lave så meget som en eneste portion havregrød mere i sit liv, hvis han ikke gider. Den engelske kok har tjent styrtende med penge. (Foto: AP)

Mens kendis-kokken Jamie Oliver hakker krydderurter og rundhåndet hælder litervis af olie over sine simple salater, vælter pengene ind på hans konto. Det forholdsvis enkle køkken er så god en forretning for den let-lesbende engelske kok, at han kan kalde sig verdens rigeste af slagsen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Jamie Oliver - madens Messi

I en alder af bare 36 år har han skrabet knapt 1,4 milliarder kroner sammen på kontoen ved at lave tv og skrive om mad samt lægge navn til potter, pander og grydeskeer.

LÆS OGSÅ:

Se også: Jamie Olivers restaurant smadret

Skal man tro den engelske avis Daily Mail, har Oliver alene det seneste år scoret over 400 millioner kroner på sine bedrifter i køkkenet.

Storsælger
Jamie Oliver, der er far til fire børn, er nu så rig, at han kan kalde sig den 501. rigeste i Storbritannien Derudover kan han også fryde sig over, at hans 15 kogebøger går som varmt brød - lige nu slår han endda 'Harry Potter'-forfatter JK Rowling som Storbritanniens bedst sælgende forfatter.

LÆS OGSÅ:

Tv-kokken Jamie Oliver. (Foto: AP) Intl. kendte - 20. apr. 2010 - kl. 16:11 Jamie Oliver kaster millioner i madprojekt

Scorer kassen på tv
Ud over at flække et godt måltid mad sammen, forstår Jamie Oliver sig tydeligvis også på at lave forretning. Smart som han er, ejer han selv det produktionsselskab, der laver hans mange tv-programmer - og det giver ekstra gryn til kokken.

Jamie Olivers programmer bliver vist i over 40 lande - og hans eventyr på det enorme amerikanske marked, er kun lige begyndt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!