Hudson gik før visning af drabsbilleder

Først blev det meste af hendes familie slået ihjel. Nu må Jennifer Hudson genopleve det hele under retssagen

jennifer Hudson må gennemleve den forfærdelige retssag. Foto: AP
jennifer Hudson må gennemleve den forfærdelige retssag. Foto: AP

Det var med lukkede øjne og hovedet bøjet, at skuespillerinden Jennifer Hudson tirsdag måtte lytte til vidneforklaringen fra den politimand, der fandt hendes dræbte familie.

Moderen blev slået ihjel af Jennifer Hudsons svoger William Balfour i 2008. Han tog også livet af skuespillerindens bror og hendes kun 7-årige nevø.

Blev fundet i blodpøl
Politimanden forklarede i retten, hvordan han, da han ankom til huset, havde fundet Hudsons mor i en blodpøl i stuen, og at han fandt broderen i sengen i soveværelset.

Begge var dræbt af skud. Først tre dage senere blev liget af den 7-årige dreng fundet i en bil.

Forlod retten
Men før der blev vist billeder af gerningsstederne og ligene, forlod Jennifer Hudson og hendes søster Julia retten. Det var alt for meget for dem at overvære.

Advaret søsteren
Mandag sad Jennifer Hudson i vidneskranken og forklarede, at hele familien havde advaret søsteren mod at gifte sig med William Balfour, fordi han behandlede hende dårligt.

Læs også:

Se også: Jennifer Hudson vidner mod sin mors morder

Jennifer Hudson strøg til tops efter at have været med i American Idol i 2004, og selvom hun ikke vandt showet, så fik hun efterfølgende roller i blandt andet filmen Dreamgirls med Beyonce og i filmatiseringen af den populære tv-serie Sex and the City.

Læs også:

Se også: Hollywood-stjerne kan ødelægge retssag

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere