Tom Jones advarede Elvis mod stofferne

Stofferne var lette at få fat i, da Elvis Presley og Tom Jones havde deres storhedstid i 60'erne og 70'erne.

Elvis Presley giver her koncert i maj 1977 kun tre måneder før sin død. Elvis var overvægtig og tydeligt mærket af sit store pillemisbrug.(Foto: AP)
Elvis Presley giver her koncert i maj 1977 kun tre måneder før sin død. Elvis var overvægtig og tydeligt mærket af sit store pillemisbrug.(Foto: AP)

Da sangerne Elvis Presley og Tom Jones med jævne mellemrum optrådte i Las Vegas i 60'erne og 70'erne, flød stofferne på bordene backstage.

Men mens Elvis ikke holdt sig tilbage, så var det anderledes for Tom Jones. Han skulle ikke have næsen i det hvide pulver eller nyde noget af de mange piller, han blev tilbudt.

LÆS OGSÅ:

Se også: Hun tungeslaskede med Elvis

Og han prøvede at få Elvis til at forstå, at man sagtens kunne leve uden.

- Han udspurgte mig om det, fortæller Tom Jones til Daily Telegraph.

- Jeg opdagede aldrig, at han gjorde det, men han ville for eksempel spørge mig 'hvordan håndterer du berømmelsen?', og jeg ville svare 'Jeg nyder den'.

- Så ville han sige "hvilke stoffer tager du for at kunne nyde den?" Og så ville jeg sige til ham "jeg tager ikke nogle - og måske har det rent faktisk hjulpet mig", fortæller Tom Jones.

LÆS OGSÅ:

Se også: Elvis: Da prinsen blev konge

I stedet holdt Tom Jones sig til en stor fadøl.

- Jeg elsker stadig en stor britisk ale, siger han.

Elvis Presley døde i 1977. Da var han kun 42 år.

1 af 3 Smørtenoren og trussetyven Tom Jones advarede Elvis Presley mod at tage stoffer. Tom Jones nøjedes selv med en stor fadøl.(Foto; AP)
2 af 3 Elvis Presley i sine unge dage, hvor han endnu ikke var blevet afhængig af diverse stoffer.(Foto: AP)
3 af 3 Elvis Presley giver her koncert i maj 1977 kun tre måneder før sin død. Elvis var overvægtig og tydeligt mærket af sit store pillemisbrug.(Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere