Heidi Klum for tyk til at være model

Som yngre fik Victoria's Secrets-modellen Heidi Klum ofte at vide, at hun var for tyk til at blive model

Heidi Klum på catwalken for Victoria's Secret. Mon ikke de i dag er glade for at have hyret hende. (Foto: AP)
Heidi Klum på catwalken for Victoria's Secret. Mon ikke de i dag er glade for at have hyret hende. (Foto: AP)

Hun har netop poseret nøgen for det amerikanske modemagasin Allure, selvom hun er 38 år og har født hele fire børn. Og så er hun undertøjsmodel for den amerikanske tøjkæde Victoria's Secrets.

Men da Heidi Klum startede sin karriere, var det ikke alle, der troede, at hun havde en fremtid inden for modelverdenen.

- Jeg havde for mange former, mine bryster var for store, og jeg var for lav. Og jeg var en smule usikker på grund af det, fortæller hun.

Se nøgenbilledet af Heidi Klum, som kommer på forsiden af det internationale magasin Allure i næste nummer, her:

Se også: Her er billedet af splitternøgen Heidi Klum

- Men jeg var altså på ingen måde tyk. Jeg havde bare hofter og bryster, det var det. Men den slags ser man ikke særlig tit i modelbranchen. Man ser jo nærmest slet ikke piger med bryster, siger Klum til bladet.

Da hun var 20 år, blev hun endda afvist af den amerikanske designer Michael Kors, da hun ansøgte om at gå model ved et af hans modeshows.

- Jeg havde altid ønsket at være model, så jeg var jo bare nødt til at finde en form for modelarbejde, jeg kunne udføre, med den krop jeg havde. Og ellers glemme alt om en fremtid i branchen, husker den tyskfødte model.

Læs også:

Se også: Klum: Jeg er nudist

Hun fortæller videre, at hun er stolt af, at hun indtil videre har kunnet vedligeholde sit smukke ydre uden hjælp fra skønhedsoperationer.

- Spørg mig igen, når jeg er 65 år. Men lige nu er jeg stolt af at kunne sige, at jeg indtil nu intet har fået lavet. Alle har en holdning til, hvad der er smukt og ikke er smukt, og jeg ville bare ikke se smuk ud, hvis jeg fik en skønhedsoperation, siger Klum til bladet.

Heidi Klum er netop blevet skilt fra sangeren Seal, som hun blev gift med i 2005. Sammen har de børnene Henry, Johan, Lou og Leni.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!