Robin Gibb i koma: Har kun få dage at leve i

Bee Gees-stjernen har fået et voldsomt tilbagefald, og familien er nu samlet ved hans sygeseng for at sige farvel

Robin Gibb nåede lige at stå på scenen igen, før en lungebetændelse ramte ham på det værst tænkelige tidspunkt. Nu kæmper han igen for sit liv. (Foto: All Over Press)
Robin Gibb nåede lige at stå på scenen igen, før en lungebetændelse ramte ham på det værst tænkelige tidspunkt. Nu kæmper han igen for sit liv. (Foto: All Over Press)

Det er ikke lang tid siden, Robin Gibb kunne juble over, at han var blevet erklæret rask efter måneders intensiv behandling for lever- og tarmkræft.

Læs også:

Se også: Robin Gibb: Min cancer er væk!

Men nu har den 62-årige sanger fået et voldsomt tilbagefald. Så slemt, at han ifølge The Sun ligger i koma, og det frygtes, at han kun har få dage tilbage at leve i.

Det er en lungebetændelse, der har forværret situationen for Bee Gees-sangeren.

Oven i købet frygter lægerne, at en ny tumor gemmer sig i den udmattede og afmagrede krop, og deres dom er derfor, at han kun har få dage tilbage at leve i.

Læs også:

Se også: Robin Gibb dødssyg af lungebetændelse

Familien er lige nu samlet omkring Gibbs sygeseng på et privathospital i Chelsea i London.

- Vores bønner går til Robin. Han har været så positiv hele vejen igennem, og han har hele tiden troet på, at han kunne komme igennem det, siger en ven af familien til den britiske avis.

Læs også:

Se også: Gibb: Rygterne om min død er stærkt overdrevne

Oprindelig var der tre medlemmer i Bee Gees. Udover Robin var det hans storebror Barry og tvillingebror Maurice. Trioen havde stor succes med numre som 'How Deep Is Your Love', 'Stayin' Alive' og 'Night Fever' i slutningen af 1970'erne.

I 2003 døde Maurice af en tarmsygdom i en alder af blot 53 år.

1 af 2 Bee Gees havde stor succes igennem 40 år, indtil Maurices pludselige død satte en stopper for musikken. Robin og Barry forsøgte i 2009 at genoptage succesen. (Foto: AP)
2 af 2 Robin Gibb nåede lige at stå på scenen igen, før en lungebetændelse ramte ham på det værst tænkelige tidspunkt. Nu kæmper han igen for sit liv. (Foto: All Over Press)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!