Prince skylder kosmetikfirma millioner

Superstjernen Prince skal dække for kosmetikfirmas økonomiske tab, fordi han ikke holdt sin del af aftalen

Det var meningen, at Prince skulle reklamere for parfumen med samme navn som hans eget album '3121'. (Foto: Jakob Jørgensen)
Det var meningen, at Prince skulle reklamere for parfumen med samme navn som hans eget album '3121'. (Foto: Jakob Jørgensen)

En kontrakt med kosmetikvirksomheden Revelations Perfume and Cosmetics fra 2006 har kostet 'Purple Rain'-sangeren Prince lidt over 22 millioner kroner.

LÆS OGSÅ:

Se også: Maratonmanden Prince

Det var meningen, at Prince skulle reklamere for parfumen med samme navn som hans eget album '3121'.

Men firmaet bag parfumen påstår, at Prince aldrig deltog i interview om parfumen og heller ikke var til stede, når forretningerne skulle promovere den.

Ingen prøver
Desuden delte Prince ikke ud af parfumeprøver under sine mange koncerter, hvilket ellers var aftalen.

Advokater fra Revelations Perfume and Cosmetics slår fast, at sangerens manglende indsats er en af årsagerne til, at parfumen aldrig slog igennem på markedet, men i stedet blev en stor omkostning for kosmetikfirmaet.

- På trods af gentagne forsøg fra Revelations Perfume and Cosmetics' side, har der siden 2007 ikke været nogen form for kontakt med Prince eller hans ansatte.

Ingen har villet stå ved kontrakten eller yde en indsats, påstår de ifølge hjemmesiden Female First.

Ingen bevidst skade
Prince siger selv, at han informerede kosmetikfirmaet om, at han ikke ville deltage i nogen form for interviews om produktet helt tilbage i 2006.

Men fordi Prince sendte forskellige beskeder til firmaet, skal han altså betale for firmaets tab.

Dommeren, der dømte i sagen, understreger dog, at der ikke er noget, der tyder på, at Prince bevidst forsøgte at skade nogen.

Princes plade '3121' blev udgivet den 21. marts 2006 og var sangerens plade nummer 31. Om det var årsagen til titlen, vides ikke. Nogle tror, at titlen hentyder til stykke 31:21 i Biblen, mens andre gætter på, at tallene refererer til Princes daværende adresse i L.A.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!