Pete Doherty lægger stofferne fra sig

Rockmusikeren Pete Doherty har besluttet at starte i afvænning for at komme af med sit misbrug

Pete Doherty er ikke selv helt overbevist om at han kan holde sig fra hårde stoffer. (Foto: AP/Johnny Green).
Pete Doherty er ikke selv helt overbevist om at han kan holde sig fra hårde stoffer. (Foto: AP/Johnny Green).

Den skandaleombruste forsanger i det engelske rockband The Libertines, Pete Doherty, har valgt at informere omverdenen om, at han er skrevet op til afvænning.

Gennem flere år har den spinke 33-årige musiker haft et massiv forbrug af alkohol og hårde stoffer.

- Hey, det er Pete Doherty. Jeg tænkte, at I måske ville være interesserede i at vide, at jeg starter på afvænning i slutningen af april, skrev musikeren i en sms-besked til det engelske musikmagasin NME.

Han indrømmer selv, at der er lang vej til helt at være fri for sin afhængighed, men at han arbejder på det.

Se også: Pete Doherty aflyser koncert i Danmark

- Man er åbenbart nødt til at ramme bunden virkelig hårdt, inden man overgiver sig 100 procent, siger han til den amerikanske hjemmeside Female First.

Han fortæller videre, at han holder sit løfte om at holde sig fra heroin. Han understreger dog, at han ikke er sikker på, om det lykkes.

- Jeg vil forsøge at holde mig fra heroin. Men det er en kæmpestor forskel. Det ender jo med at blive et vigtigt tidspunkt hver time, hver dag, eller hver eftermiddag. Alt det med at finde udstyret frem. Man ender med at overgive sig helt til ens afhængighed, forklarer han.

Se også: Pete Doherty hjemsøgt af Amy Winehouse

Han fortæller videre, at planen er, at han skal starte med at bruge Subutex (et stof der forebygger abstinenssymptomer hos narkomaner, og som kan bruges som erstatning for heroin, red.)

Se også: Skandale-Doherty dømt igen

Ud over at være kendt for sin vilde livsstil, er Doherty ligeledes kendt for at have været den engelske supermodel Kate Moss' kæreste af flere gange.

Billeder af de to sammen i en rus af stoffer har ofte floreret i medierne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!