Hør Whitney-alarm: - Hun trækker formentlig ikke vejret

Det var sikkerhedspersonalet på Beverly Hilton Hotel, der ringede efter hjælp, da Whitney Houston blev fundet livløs i et badekar

Whitney Houston druknede i badekarret på værelse 434 på Beverly Hilton Hotel den 11. februar i år. (Foto: AP)
Whitney Houston druknede i badekarret på værelse 434 på Beverly Hilton Hotel den 11. februar i år. (Foto: AP)

To måneder efter Whitney Houstons død har politiet i Beverly Hills valgt at offentliggøre alarmopkaldet fra den fatale eftermiddag i februar.

LÆS OGSÅ:

Whitney Houston så aldeles godt ud, da hun kort før sin død indspillede filmen 'Sparkle'. (Foto: AP) Film - 3. apr. 2012 - kl. 10:45 Se Whitney i sit livs sidste rolle

Det var en af Beverly Hilton Hotels sikkerhedsfolk, der ringede efter hjælpen - og derfor er det sparsomt med detaljer om, hvor slemt det står til med den 48-årige sangerinde i opkaldet.

Afslører ikke stjernen
- En 46-årige gammel kvinde er blevet fundet i badeværelset, fortæller sikkerhedsmanden fra hotellet til alarmcentralen.

- Jeg er ikke klar over, om hun er faldet eller var i badeværelset under vand, lyder fra sikkerhedsmanden, der på intet tidspunkt afslører, at opkaldet drejer sig om verdensstjernen.

Manden bag opkaldet forklarer, at det er en ophidset kvinde, der har ringet til hotellets sikkerhedsfolk efter hjælp. Og han fortæller, at han har det indtryk, at den 46-åriges tilstand er ret alvorlig.

- Hun trækker formentlig ikke vejret, siger han.

For sent
Efter det godt et minut lange opkald blev der omgående sendt en ambulance til hotellet. Desværre var det for sent til at redde Whitney Houstons liv.

LÆS OGSÅ:

Se også: Skræmmende obduktion: Whitneys krop smadret

Obduktionsrapporten har afsløret, at verdensstjernen druknede i badekarret med hovedet under 30 centimeter skoldhedt vand. Sangerinden var nøgen og havde blod 'strømmende' fra næsen.

Sagen er lukket
Politiet fandt da også kokainrester på adskillige overflader i badeværelset, fremgår det af rapporten om popstjernens død den 11. februar. Desuden blev der fundet rester af marihuana, allergimedicin og beroligende midler i Whitney Houstons krop.

LÆS OGSÅ:

Se også: Rapport: Whitneys badeværelse flød med kokain

Politiet i Los Angeles har tidligere udtalt, at der ikke er grund til at tro, at der ligger noget kriminelt bag Whitney Houstons død. Derfor har de nu afsluttet sagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!