Kardashian afviser Kanye-forhold

Kim Kardashians søster Kourtney afviser, at Kim dater rapperen Kanye West. Hun siger, at de to bare er venner

kim Kardashian er angiveligt blot på venskabelig fod med Kanye West. (Foto: AP/Vince Bucci).
kim Kardashian er angiveligt blot på venskabelig fod med Kanye West. (Foto: AP/Vince Bucci).

Rappere har altid været omgivet af smukke kvinder og rygter. Og for tiden er den amerikanske rapper Kanye West omgivet af begge dele.

Efter at billeder af ham og reality-baben Kim Kardashian har været i medierne, har rygter om deres forhold svirret.

Se paparazzi-fotografer 'overfalde' Kim Kardashian med spørgsmål om forholdet i tv-klippet over artiklen

Kim Kardashians søster Kourtney Kardashian giver nu sin version af historien i det amerikanske program 'Fox & Friends.'

- Jeg tror altså, at de bare er venner, siger søsteren.

Se også: Numse-sensation scorer hip hop-konge

Nogle af rygterne går på, om det hele er et stort mediestunt for at få opmærksomhed. Både Kardashian og West er blandt de mest kendte i Hollywood, og begge får masser af mediedække. Men det rygte afviser Kim Kardashians søster blankt.

- De er uden tvivl gode venner. Og det har de faktisk været i flere år, siger Kourtney Kardashian.

- Jeg tror ikke, det har noget med opmærksomhed at gøre. Men hvem ved, fortsætter hun.

Se også: Sexede Kim i nyt bikini-stunt

Dog har Kanye West, der i 2005 slog igennem med kæmpehittet 'Gold Digger,' og senest har indgået i et musikalsk samarbejde med rapperen Jay-Z, tilsyneladende selv omtalt sit forhold til Kim Kardashian i en ny sang.

- And I'll admit, I fell in love with Kim, 'round the same time she had fell in love with him, synger han blandt andet i sangen 'Theraflu.'

Se også: Kardashian-familien laver musikvideo

Også Kim Kardashian har løftet sløret en lille smule i tv-programmet The Today Show.

- Man ved jo aldrig, hvad der sker i fremtiden, eller hvordan ens liv former sig, siger den smukke realitystjerne - uden at uddybe sagen mere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!