Whitneys lig: Plastikbryster og paryk

Obduktionsrapport viser, at Whitney Houston havde pyntet sig med c-skåle og kunstigt hår

Whitney Houstons lig er detaljeret beskrevet i en tegning fra det retsmedicinske kontor i Los Angeles.
Whitney Houstons lig er detaljeret beskrevet i en tegning fra det retsmedicinske kontor i Los Angeles.

Whitney Houston, der døde på et hotel i Beverly Hills for to måneder siden, havde på et tidspunkt i sin karriere fået forstørret brysterne ved en operation, afslører obduktionsrapporten, der blev offentliggjort onsdag.

Sangerinden havde ifølge retsmedicineren ’små ar’ på brysterne, der vidnede om, at hun havde 'fået indsat brystimplantationer'.

– Omridset af brystproteserne er synlige, hedder det i rapporten, der fastslår, at proteserne er størrelse 230 cc (c-skåle, red.).

En anden overraskende detalje fra obduktionsrapporten viser, at Whitney Houston bar paryk, da hun druknede i badekarret på hotellet Beverly Hilton den 11. februar.

– Parykken var stramt fastgjort til hendes hoved, lyder beskrivelsen.

Det var popstjernens personlige assistent, der fandt Whitney Houston livløs i badekarret med hovedet under vand. Sangerinden var nøgen og havde blod 'strømmende fra næsen’. Det er uklart, om næseblodet blev udløst af kokainsniffen eller et fald i badekarret.

Ske, spejl og sniffe-rør
Whitney Houston havde en lang historie med misbrugsproblemer bag sig, og stjernen var tydeligvis afhængig af narko ved sin død. Politiet fandt både kokain og misbrugsværktøj i badeværelset – blandt andet en lille ske, et spejl og et rør af sammenrullet papir.

Den 42-siders rapport konkluderer, at sangerinden druknede i badekarret efter at taget kokain, hvilket kan have forårsaget et hjertestop. Desuden blev der fundet rester af marihuana, allergimedicin og beroligende midler i divaens 48-årige krop.

1 af 2 Whitney Houston blev fundet død i et badekar den 11. februar. Sangerinden, der havde alvorlige misbrugsproblemer, blev 48 år. (Polfoto)
2 af 2 Whitney Houstons lig er detaljeret beskrevet i en tegning fra det retsmedicinske kontor i Los Angeles.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!