Sheen røg på aprilsnar: Rolle var snyd

Skuespilleren Charlie Sheen blev fuppet den 1. april. Troede han blev tilbudt rolle i The Artist 2

Charlie Sheen blev sidste år fyret fra den populære tv-show 'Two and a Half Men'. (Foto: Phil McCarten/AP)
Charlie Sheen blev sidste år fyret fra den populære tv-show 'Two and a Half Men'. (Foto: Phil McCarten/AP)

Charlie Sheen blev tilbudt en stor rolle den 1. april i efterfølgeren til filmen The Artist, der netop har vundet en Oscar for bedste film.

Den amerikanske skuespiller var meget beæret over tilbuddet. Men desværre viste det sig at være en stor spøg foretaget af de canadiske radiokomikere, Marc-Antoine Audette og Sebastien Trudel.

Ville flytte til Paris
I forbindelse med deres radioshow ringede de Charlie Sheen op og gav sig ud for at være The Artist-skuespilleren Jean Dujardin, der vandt en Oscar for bedste hovedrolle.

Charlie Sheen havde tilsyneladende ikke regnet med, at nogen kunne finde på at lave en aprilsnar med ham, for Sheen fortalte, at han var meget interesseret og ville også overveje at flyve til Paris for at filme.

- Tak fordi du overvejer mig. Det er meget sødt af dig, svarede Sheen de to radioværter.

Den ene af de to komikere, Marc-Antoine Audette, fortæller følgende om joken:

- Vi tænkte, at vi ville spille Jean Dujardin, der netop har vundet en Oscar og er en af de hotteste mennesker i Hollywood lige nu og se, hvordan Charlie Sheen ville reagere.

Læs også:

Jean Dujardin, 39, takker for den historiske Oscar-statuette. (Foto: AP) Film - 27. feb. 2012 - kl. 05:25 Franskmand slår Pitt og Clooney

Hans makker Sebastian Trudel fortsætter:

- Det gik op for os, at når man lige har vundet en Oscar, så kan man spørge hvem som helst og få dem til at være med. Vi kunne have spurgt ham om alt, og han ville have sagt ja.

Charlie Sheen blev sidste år fyret fra den populære tv-show 'Two and a Half Men'.

Læs også:

Se også: Charlie Sheen: Kutcher fortjener bedre

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere